Annonce
Fyn

Ny folketingskandidat: Alt for mange fattige børn i Odense

Cand.mag i historie Mads Madsen Henriksen bliver ny fynsk socialdemokratisk folketingskandidat.
Socialdemokratiet i Odense Øst har valgt ny folketingskandidat efter Erik Christensen
Annonce

Ved det seneste folketingsvalg blev den tidligere Nyborg-borgmester Erik Christensen (S) vraget af vælgerne og mandag aften valgte hans opstillingskreds Odense Øst ny folketingskandidat. Det bliver den 30-årige Mads Madsen Henriksen, der kommer på fynboernes stemmeseddel ved det næste valg.

Han er født og vokset op i Assens og bor i Odense, hvor han blev uddannet som cand. mag i historie for tre år siden. Nu arbejder han i Svendborg i Styrelsen for forskning og uddannelse. Hans store politiske mærkesag er bekæmpelse af børnefattigdom.

- Især i Odense lever mange børn i fattigdom. Hele syv procent. Det har store menneskelige omkostninger og følger mange af børnene resten af livet, da undersøgelser viser, at det er en gruppe med senere lav tilknytning til arbejdsmarkedet, påpeger den nye folketingskandidat, der vil kæmpe for højere ydelser.

Annonce

Ud blandt folk

Han har tidligere været medlem af forretningsudvalget i partiets ungdomsorganisation DSU og været kampagnekonsulent for partiet ved det seneste kommunalvalg i Odense, men han erkender, at han ikke er kendt i den brede offentlighed.

Er det så ikke naivt at tro på, at du kan blive valgt, når det ikke lykkedes for veteranen Erik Christensen?

- Nej. Jeg vil være mere synlig i kredsen. Ringe på døre, deltage i loppemarkeder og alle steder, hvor der er mange mennesker. Det gælder om at komme ud blandt folk, siger Mads Madsen Henriksen.

Erik Christensen fik ved folketingsvalget 3.441 stemmer, mens Julie Skovsby som den sidste af de fem valgte fynske socialdemokrater fik 3.943 stemmer.


Jeg vil være meget synlig. Ringe på døre, deltage i loppemarkeder og alle steder, hvor der er mange mennesker.

Mads Madsen Henriksen, ny S-kandidat
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Svendborg For abonnenter

Tillidsmand rystet over lukning af kraftvarmeværk: - Vi troede, vi havde frem til 2024. Nu får vi travlt med at omskole os

Annonce