Annonce
Svendborg

Ny dyrlægeklinik i gammel lade

Den store klinik i laden på Mariendal er ikke helt færdig, men der er ingen tvivl om, at indretningen bliver lækker. Her ses Søren Andersen med sin OX-Araber "Luka", mens Merete Mathisen har taget sin hund "Kato" med. De står foran en overdækket pejs med en muret bænk, man kan sidde på. Søren Andersens kærlighed til mursten fornægter sig heller ikke. Der er brugt gamle genbrugte sten. Flere af dem med tal og inskriptioner på.

- Vi vil have fokus på nærvær, tilfredse kunder og raske dyr, siger dyrlæge Søren Andersen, der vender tilbage til faget efter nogle år i teglværksbranchen

STENSTRUP: "Dyrlægegården Mariendal" hedder en ny dyrlægeklinik for hobbydyr i Stenstrup, der med en kraftig indsats af håndværkerne skulle stå klar til åbningsreception fredag den 30. november.

Selvom klinikken er ny, er dyrlægen velkendt. Det er Søren Andersen, der i sin tid var initiativtager til Svendborg Dyrehospital, men som af hensyn til familietraditionen og egen samvittighed i 2001 måtte smide kitlen og i stedet sætte sig i direktør-stolen på familievirksomheden Petersminde Teglværk.

- Det var en stor beslutning, for jeg har alle dage gerne villet være dyrlæge. Men på den anden side ville jeg heller ikke dagligt kunnet køre forbi teglværket, der har været i familiens eje i fire generationer, hvis jeg vidste, at det gik skidt og arbejdspladserne var i fare.

- Nu er jeg glad for, at teglværket kører godt og er i sikre hænder. Derfor kan jeg vende tilbage til dyrlægegerningen, siger Søren Andersen.

- Men hvordan med at følge med i udviklingen. Der er jo gået en årrække?

- Jeg har simpelthen ikke kunnet lade være at følge med, og samtidig har jeg haft et godt netværk blandt kolleger, siger han.

En af de gamle mursten i bænken har haft besøg af en pote, inden den blev brændt. Den har naturligvis fået en fremtrædende placering.

Fokus på hobbydyr

Allerede på Svendborg Dyrehospital var Søren Andersen begyndt at specialisere sig i hobbydyr. Og den nye klinik bliver også for hobby- og kæledyr.

- Heste har altid været min store interesse, siger Søren Andersen, der i forvejen selv har tre heste på gården sammen med to katte og en hund.

- Allerede da jeg fik mine kolleger Lisbeth Petersen, Claus Kølln og Gitte Sørensen overbevist om, at det var det rigtige at gå sammen om dyrehospitalet, var landbrugene jo blevet store og specialiserede og krævede særlig rådgivning.

- Desuden havde jeg forinden arbejdet tre år på Malmø Dyrehospital, hvor det var smådyr (hunde og katte), der skulle behandles.

Søren Andersen har allieret sig med veterinærsygeplejerske Merete Mathisen, der har arbejdet på Svendborg Dyrehospital. Hun har desuden involveret sig meget i hundes adfærd.

Mellem 60.000 og 70.000 hunde må hvert år aflives på grund af dårligt samspil med familierne.

- Jeg prøver at fange problemerne, inden det går galt - med hvalpe-arrangementer o.s.v. Rigtig mange vil gerne hjælpes, fordi de gerne vil beholde deres hund. Og så gælder det om at få hele familien involveret, siger hun.

- Folk er blevet meget dygtigere til at have med dyr at gøre. Men især er den tid, man investerer i starten, efter man har fået en ny hvalp, givet godt ud, forklarer Søren Andersen.

Annonce

Også operationer

Han vil ikke sætte geografiske afgrænsninger for klinikkens virke. Men konceptet er: Det nære, det trygge og det bekendte.

- Vi vil have fokus på, at det skal være nærværende, og vi skal have fokus på at have tilfredse kunder med raske dyr, men vi skal også have det sjovt, siger han.

Klinikken bliver indrettet med alt til faget hørende. Der kan foretages operationer - også af heste. Vel at mærke heste, der står op. Der findes beroligende midler, der får hestene til at stå helt roligt, men de store indgreb under fuld bedøvelse, henvises til større dyrehospitaler.

Hele den tidligere lade til Mariendal inddrages til den nye klinik, og ud over parkeringsareal bagved bliver der også en slags træningsbane, hvor man kan betragte hestene i bevægelse.

Reception på Dyrlægegården Mariendal, Assensvej 201, Stenstrup, 30. november kl. 14.00 til 16.00

Annonce
Ærø For abonnenter

Endnu en fornem pris til Ellen: - Ærø er virkelig kommet på landkortet

Annonce
Annonce
Annonce
Ærø

Så er den gal igen: Fire døde vildsvin strandet på Ærø

Erhverv For abonnenter

Helbredet driller: Charlotte har solgt sin slæbebåd og lukker rederiet

Navne

Trompeten har ført Asbjørn Kamban til bøgescener og børnehaver: - Det driver mig, når jeg kan mærke, at jeg giver noget. Så giver det mening for mig.

Faaborg-Midtfyn

Snød energiselskab og hentede udlænding til Fyn for at passe skunklaboratorium: Tre mænd dømt i usædvanlig narkosag

Dall: Dansen om at undgå nedlukningen

Ærø For abonnenter

Nye tiltag på vej for at sikre færre aflysninger af Ærøxpressen: - Vi bør kunne sejle under de her vejrforhold

Danmark

Her er de nye restriktioner: Skolebørn sendes hjem, julefrokoster bør droppes, og nattelivet lukkes ned

Svendborg

Terrænregulering og massive altaner: Humlebo Gruppen vil ændre i byggeriet ved Kogtved Søfartsskole

Fyn

Farvel og tak: Letbanens problemer var parkeret en stund, da Mogens Hagelskær blev sendt videre med flotte ord

Vaccine tilpasset Omikron kan være klar til marts

Svendborg

Derfor blev åen pludselig blodrød: Kemikere undersøger, om det er skadeligt

Faaborg-Midtfyn For abonnenter

Ville ikke give hånd: Hængte kæden om halsen på en borgmester, han ikke ville stemme for

Fyn

Kriminelle må vinke farvel til byturen: Fyns Politi indfører nattelivszoner i Odense og Svendborg

Annonce