Annonce
Svendborg

Ny dato for SfB-generalforsamling: Næstformand står til at blive formand

SfB har fundet en ny dato for sin generalforsamling. Her skal der blandt andet vælges en afløser for Morten Frederiksen (t.h.), som træder ned som formand. Arkivfoto: Katrine Becher Damkjær
Fodboldklubben SfB forventer at kunne afholde generalforsamling på den anden side af påske, hvor der blandt andet skal findes en ny formand.

Svendborg: Mange foreninger har måttet udskyde deres generalforsamlinger grundet den nuværende situation med covid-19-udbruddet. Deriblandt fodboldklubben SfB, som oprindeligt skulle have afholdt sin den 24. marts.

I første omgang blev generalforsamlingen flyttet til 7. april, men nu har klubben valgt at skyde den med endnu en uge og et par dage til den 16. april klokken 19.30 – altså hvis alt går vel.

Det oplyser SfB på sin hjemmeside.

- Vi følger naturligvis udviklingen og melder ud, såfremt det ikke er muligt at gennemføre til den tid, lyder det i beskeden fra bestyrelsen.

Annonce

Ny formand

På generalforsamlingen skal der blandt andet vælges en afløser for den siddende formand, Morten Frederiksen, der efter tre år på posten træder tilbage. Det meddelte han i et interview i Fyns Amts Avis, som blev bragt 8. marts.

- Jeg tænker, det er et godt tidspunkt at lade en anden træde frem og give de ekstra procenter. Det er vigtigt, vi får det, for det kræver meget energi, og hvis vi ikke skal risikere, at tempoet falder, skal en ny til, lød det fra Morten Frederiksen i den anledning.

Lige nu tyder meget på, at afløseren findes i egne rækker, da bestyrelsen har valgt at indstille den nuværende næstformand, Villads Engstrøm, til posten.

- Det er yderst vigtigt for bestyrelsen, at der skabes kontinuitet i det arbejde, som blev igangsat for tre år siden, da den nye ledelse trådte til. Derfor er det også bestyrelsens indstilling, at formandsposten går videre til en, som har været med i den proces, og som har arbejdet tæt sammen med formanden. Derfor vil det være bestyrelsens indstilling, at den nuværende næstformand Villads Engstrøm overtager formandsposten, lyder det i et skriv fra bestyrelsen på SfB’s hjemmeside.

Heri fremgår det desuden, at der er lagt op til yderligere udskiftning i bestyrelsen. Foruden formand Morten Frederiksen træder Steffen Larsen ud. Ind kommer i stedet Morten Larsen og Thomas Boding.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ærø

Ærø får en helt ny uddannelse: Marstal Navigationsskole åbner en færgeføreruddannelse i efteråret

Annonce