Annonce
Ærø

Ny Ærø-roman: Debut om det gode liv på en ø og uforløste drømme

Mikkel Mosen, der bor på Ærø med sin familie, debuterer som forfatter. Foto: Les Kaner
Annonce

Ærøskøbing: "Ud af slumreland" er Mikkel Mosens debutroman, og i anledning af udgivelsen er der reception på Ærøskøbing Bibliotek fra kl. 15-17 fredag 20. september, oplyser Ærø Folkebibliotek.

Mikkel Mosen flyttede i 2014 til Ærø med sin hustru og to børn. Familien har forelsket sig i ølivet, og derfor foregår en stor del af romanen også på Ærø.

Bogen handler blandt andet om at stå af ræset i storbyen og søge det gode liv på en ø, om balancen mellem familieliv og arbejdsliv, om personlige ambitioner og uforløste drømme.

- På overfladen lever Eik Enghoff et almindeligt liv med kone, børn og et godt job. Men inderst inde drømmer han om noget andet. En dag ringer hans gamle gymnasiekammerat, Jasper, der er kendt og berygtet som rebelsk gonzojournalist. Gensynet med den antiautoritære og frisindede Jasper bliver begyndelsen på et definitivt selvopgør, hvor Eik sætter sig for at genopdage ungdommens forsømte værdier og drømme, som beskrivelsen lyder på forlagets hjemmeside.

"Ud af slumreland" udkommer 20. september på forlaget Montagne.

/Exp

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce