Annonce
Fyn

Nu sker det: Til efteråret kommer der lynhurtigt fibernet til Allested-Vejle

Det var en glad Frederik Nielsen, der forleden kunne meddele på den lokale Facebook-gruppe, at han var nået i mål med forhåndstilmeldingerne, og at det derfor er sikkert, at der kommer fibernet til Allested-Vejle. Foto: Energi Fyn
Der er samlet tilmeldinger nok til, at Energi Fyn til efteråret påbegynder nedgravning af fiberkabler i Allested-Vejle.
Annonce

Allested-Vejle: Borgerne i Allested-Vejle kan nu glæde sig til at få en sikker og hurtig internetforbindelse, når Energi Fyn til efteråret påbegynder nedgravningen af fiberkabler i jorden.

Det er en lokal borger, der har sørget for, at fibernettet kommer til den lille landsby. Hans navn er Frederik Nielsen, og han har arbejdet på projektet siden marts 2020.

Energi Fyn krævede at få 186 forhåndstilmeldinger fra lokale borgere, som ønsker at få fibernet. Fredag den 8. januar havde Frederik Nielsen indsamlet 211 forhåndstilmeldinger, og derfor er det nu sikkert, at der kommer hurtigere internet til Allested-Vejle.

Annonce

En fremtidssikring

- Internetforbindelsen her i området fungerer generelt set okay. Der er dog en del, som føler sig generet af, at TDC's gamle kobberkabler fra tid til anden bliver gravet op og udskiftet, fordi de er ved at være godt udtjente. Vi har også en antenneforening herude, som også leverer en fin forbindelse, men der er altid nogen, som synes, at det kunne være bedre. Så derfor startede jeg projektet for at få nogle andre alternativer til de eksisterende tilslutningsmuligheder, vi har herude på landet, siger initiativtager Frederik Nielsen.

Han mener også, at fibernettet vil være med til at fremtidssikre byen.

- Man ser jo, at flere og flere arbejder hjemmefra, og når man deler samme forbindelse, kan man ikke undgå at blive sat ned i hastighed. Men de begrænsninger har man ikke på samme måde, når man har fibernet, fordi hver enkelt husstand har sin egen forbindelse, fortæller Frederik Nielsen.

Han oplyser, at det koster 995 kroner i etableringsgebyr, og at man stadig kan nå at tilmelde sig fibernet. Det skal blot ske inden 1. marts i år.

Hvis du vil høre mere eller ønsker at tilmelde dig, kan du kontakte Energi Fyn på tlf. 70 13 19 00.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce