Annonce
Svendborg

Nu sker der endelig noget: Statens skandaleramte miljøskibe nærmer sig ombygning

Statens kommende miljøskibe blev efter tre og et halvt år i Svendborg havn løftet på land i foråret. Foto: Søren Stidsholt Nielsen
De otte år gamle Sif og Frigg har ligger uvirksomme i Svendborg siden november 2015. Nu planlægges de i drift fra næste sommer.

Til november har statens indkøbte miljøskibe ligget uvirksomme i Svendborg havn i fire år. De to søsterskibe blev for 16 mio. kr erhvervet brugt i England.

Planen er, at katamaran-skibene skal ersTatte flere mindre mindre fartøjer, der bruges til optag af vand- og bundprøver i de indre danske farvande.

Efter de indkøbte Sifs og Friggs fire oplægger-år i Svendborg, synes der endelig at være skred i sagen i retning af at få sat skibene i drift.

Nyt er, at arbejdet med den nødvendige ombygning og tilpasning af skibene er på vej til at blive sat i udbud af Miljøstyrelsen i Odense.

I næste uge vil værfter, der har tilkendegivet interesse for arbejdet eller værfter, som Miljøstyrelsen opfordrer til at byde ind, modtage et brev om at afgive et bud på arbejdet. Inden budet afgives, har interesserede værfter mulighed for at besigtige skibene på Frederiksøen i Svendborg. Her har Sif og Frigg ligget på det tørre hos Petersen & Sørensen Motorværksted siden opløftningen i foråret.

Miljøstyrelsen lægger op til en ombygningsopgave på i alt 24 mio. kr for de to alu-katamaraner.

Skibene skal bl. a . forlænges, have hver to nye motorer samt have forandret dækshuset fra brug til persontransport i offshore-industrien til det nye formål. Det indebærer bl. a. køjer og laboratorium samt en kran til optag af prøver.

Når skibene efter planen sættes i drift næste sommer, vil de være ni år gamle og have kostet staten et godt stykke over 40 mio. kr.

Maritime fagfolk har overfor Fyns Amts Avis kaldt projektet vanvid, og politikere har i avisen betegnet det som en skandale.

Proceduren omkring indkøb og tidligere udbud har også mødt skarp kritik fra værfts-branchen.

- Nu har vi ændret indhold og kravstruktur for at nå en løsning, hvor værfterne finder opgaven mere attraktiv at byde på. Vi har også været i konstruktiv dialog med værfternes brancheforening, Danske Maritime, siger kontorchef i Miljøstyrelsen Morten Jepsen til Koøjet.

Annonce
Siden foråret har de kommende miljøskibe stået hos Petersen & Sørensen Motorværksted på Frederiksøen. Senere på måneden kan potentielle budgivere fra værftsbranchen få lov at gå skibene efter før budgivning. Foto: Søren Stidsholt Nielsen
Annonce
Forsiden netop nu
Ærø

Det flyder med vildsvin: Nummer seks drevet i land på Ærø

Leder For abonnenter

Fyns Amts Avis mener: Lykken findes ikke i en flot figur

I en tid, hvor fikseringen på kroppe, næppe har været større, sætter en person som Kate Hansen tingene i perspektiv. Hun vender diskussionen om skønhedsidealer og livsglæde på hovedet og tilføjer debatten et perspektiv, der handler om psykisk trivsel. De fleste mennesker vil nok tro, at fordi hun har smidt 100 kilo og nu passer tøjstørrelse 36, så bør hun også være blevet et lykkeligere menneske. Sådan ser virkeligheden bare ikke ud. Hun har ikke fundet sig til rette i den på det nærmeste helt nye krop, hun efter 20 måneders meget målrettet arbejde, har givet sig selv. Det har sat spor oppe i hovedet på hende, fordi hun ikke har kunnet følge med mentalt, og fordi hun har svært ved at stoppe vægttabet. Hun har ganske enkelt været så stålsat i sin mission og effektiv i sit vægttab, at hun helt har overset den side af sagen, der ikke handler om kalorier og forbrænding. Det er tæt på at være et tabu, at man kan være blive ramt mentalt, når man smider nogle overflødige kilo. Når man er ung og slank, burde den mentale vægt også være blevet lettere. Sådan er det bare ikke nødvendigvis. Lykken er ikke nødvendigvis at være slank. Lykken er at trives i det legeme, man har. At Kate Hansen lige præcis har sat ord på, at lykken ikke er gjort ved, at hun er blevet slank, er interessant. Og følelserne, hun forklarer, er tankevækkende. Hun var faktisk gladere, da hun var overvægtig. Hun synes på ingen måde, hun har krydset en målstreg. Hun har faktisk svært ved at se målstregen i horisonten. Hun ved godt, hvad der kræves af hende for at nå i mål, men der er nogle store forhindringer, hun skal forcere på vejen dertil. Det er stærkt af hende, at hun står frem og fortæller om det, og at hun på den måde åbner en debat i et samfund, hvor netop vores psykiske habitus er under stort pres. Hun nuancerer synet på vægttab og behovet for, at vi set ud fra et normset og et samfundsøkonomisk perspektiv skal sikre, at der ikke er for mange kilo på sidebenene. Bevares, det giver god mening, at legemet holdes sundt, men hvis hovedet ikke er sundt, er det jo underordnet, om vi kan passe en størrelse 36, eller det er størrelse 50, vi skal gå efter. Kate Hansen har sat ord på, at der også kan være en bagside af medaljen, når man med en voldsom stædighed og indædt vilje insisterer på at få et sundt legeme. Den bagside kan hun selvfølgelig få hjælp til at håndtere, men det er både godt og væsentligt, at vi bliver gjort opmærksom på, at lykken ikke alene kan findes i en flot figur. Der skal meget mere til. Hun har lidt svært ved at tage imod roserne for den flotte kamp mod overvægten, men hun må nok regne med, at rosen ikke bare sådan lige stopper. Det er der heller ingen grund til. Både fordi hun er kommet et stykke tættere på sit mål, men også fordi hun fortæller sin historie og bidrager til at nedbryde et tabu.

Ærø

Invasionen fortsætter: Nu er der fundet fem døde vildsvin på ærøske kyster

Annonce