Annonce
Faaborg-Midtfyn

Nu skal Faaborg-Midtfyns klogeste 6. klasse findes

Konkurrencen har fundet sted i mange år. Billedet her er fra 2018, hvor "Little Einsteins" fra Broby Friskole blev vinderholdet fra Faaborg-Midtfyn. Arkivfoto

Faaborg-Midtfyn: Kender du den klogeste 6. klasse i Faaborg-Midtfyn Kommune?

Så var det måske en ide at opfordre dem til at deltage i den lokale runde af den landsdækkende vidensquiz ”Smart Parat Svar”, som bliver arrangeret af de danske børnebiblioteker.

Faaborg-Midtfyn Bibliotekerne står for quizzen i Faaborg-Midtfyn kommune, og forhåbentligt kan den afvikles fysisk på Ringe Bibliotek d. 1. december 2021. For at være med skal klassen tilmeldes på www.fmbib.dk inden d. 15. september.

Der er dog begrænset antal pladser, og tilmelding foregår derfor efter først til mølle-princippet.

Hver klasse kan kun stille med hold, som består af fem elever fra hver klasse. Det er vigtigt, at eleverne repræsenterer forskellige former for viden, som kan være indenfor sport, historie, musik og litteratur. Og det er vigtigt, at de kan samarbejde. Og deres klassekammerater har en meget vigtig funktion som heppekor og supportere. At hjælpe med at svare er dog strengt forbudt, lyder det i en pressemeddelelse.

”Smart Parat Svar” er en landsdækkende quiz, som har kørt i mange år. Vinderholdet fra hver kommune går videre til den regionale konkurrence, som foregår d. 12. januar 2022 i Odense. Vinderen herfra går videre til landsfinalen, som finder 2. februar 2022. Klassen skal selv skal sørge for transport.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Svendborg

Endelig sammen igen: Skål!

Annonce