Annonce
112

Nu med gerningsmand på video: Nye indbrud i biler i Svendborg

Fire friske af slagsen føjer sig til rækken af bilindbrud i Svendborg, og når det kommer til opklaringen, lysner det måske. Ved et af indbruddene er tyven fanget af et overvågningskamera. Arkivfoto
Annonce

Svendborg: En kedelig tendens er fulgt med ind i 2020.

I de sidste måneder af 2019 blev der begået talrige indbrud i biler i Svendborg, og nu har politiet fået anmeldelser om endnu fire - og af dem er et begået på Rønne Allé, mens tre er begået på Strandvej.

Det er ikke lykkedes politiet at opklare sagerne, men måske er der lys over land.

I hvert fald fortæller politikommissær Rasmus Tyllesen fra Fyns Politi, at tyven blev foreviget under et af indbruddene.

- Vi har nogle optagelser fra et overvågningskamera, og kvaliteten er god nok til, at vi kan arbejde videre med det. Og vi arbejder seriøst med det, for indbrud i biler er et problem, vi har haft i en periode nu. Især i det område, siger han.

Indbruddene er alle begået i tidsrummet fra onsdag aften til torsdag morgen og har desuden det fællestræk, at tyven er kommet ind ved at knuse en siderude og åbne bildøren.

Stjålet er blandt andet en Ipad, et par solbriller, to punge med diverse kort, en jakke og 240 kroner i kontanter.

Rasmus Tyllesen oplyser, at ordensmagten meget gerne vil høre fra eventuelle vidner, og at de derfor er velkomne til at ringe på telefonnummer 114.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Coronavirus

Live: Politiet lukker stort landsmøde for spejdere - 300 deltagere må tage hjem før tid

Langeland For abonnenter

Sejlers sunkne båd giver havn kæmperegning: - Det er lidt forkert i mine øjne

Annonce