Annonce
Søsiden

Nu får den nyt dæk: Kendt Svendborg-lystbåd gennem 52 år

Spray får nyt dæk, og bl. a. ruffet har skiftet farve. Det er nu marstalgrønt. Foto: Søren Stidsholt Nielsen
Kragejollen, som Helge Møller og hans familie sejlede fra Svendborg i, er nu under renovering i Kystliv-hallen på havnen i Holbæk.

HOLBÆK Gennem 52 år nød Svendborg-sejleren Helge Møller og hans familie sejlerlivet i kragejollen Spray.

Helge Møller købte Spray i 1956. Dengang var den næsten 60 år gammel. Jollen blev bygget i Frederikssund og fungerede først i 14 år som servicebåd i Københavns havn. Oprindelig var den udelukkende fremdrevet af sejl. Senere blev jollen udrustet med en fire hestes motor og i Helge Møllers tid med en 12 hestes Marstal-motor.

Det hører også med til Sprays 122-årige historie, at blykølen blev afmonteret under første verdenskrig og solgt som værdifuldt metal. Da Spray igen skulle gøres søklar, fik den monteret en køl af beton, og den sidder der endnu. Den nye køl blev fagmæssigt fremstillet. Ejeren var murermester.

Annonce
Gennem 52 sejlersæsoner var Helge Møller og hans Spray et kendt indslag i Svendborgsund. Nu er den under renovering af en børnefamilie i Holbæk. Foto: Søren Stidsholt Nielsen

Den har altid heddet Spray

Det omkring syv meter lange fartøj har altid heddet Spray. Navnet stammer fra den noget større båd, som Joshau Slocum gennemførte vedens første solo-jordomsejling i. Jollen Spray blev bygget i 1898. Det var samme år, som Joshau Slocum under stor folkelig interesse afsluttede sin jordomsejling.

I Helge Møllers mange år som ejer blev Spray omfattende forbedret. Bl. a. blev den lille kahyt forlænget allerede året efter købet, og fribordet blev forhøjet med en planke. Det højere fribord reducerede vandsprøjt og skabte lidt mere rum nede om læ. Cockpittet blev fornyet hos Walsted på Thurø.

Efter 52 sejlersæsoner fandt Helge Møller, at tiden var inde til at finde en ny ejer til båden. Det førte til, at Spray i 2008 blev købt af en mand på Orø i Isefjorden.

Manden var egentlig taget til Svendborg for at assistere Helge Møller med bådsalget gennem træbådsforeningen De Fæle. Men besøget i Svendborgs runde lystbådehavn endte med, at manden faldt for Spray og købte den.

Helge Møller, der var æresmedlem i Svendborg Amatør Sejlklub, døde i 2014, 86 år.

Nyt dæk undervejs

Senere er Spray overtaget af den nuværende ejer, bygningssnedker Brian Hesselberg Hansen fra Holbæk.

- Jeg er ved at lægge nyt dæk på den. Det bliver klædt efter den gamle metode med lærred indsmurt i linolie, fortæller Brian Hesselberg Hansen, da Søsiden fik vist Spray i Kystliv-hallen i Holbæk.

Brian Hesselberg Hansen har ejet Spray i et par år. Han meldte sig egentlig til et lav, der blev forsøgt dannet omkring båden. Men da Brian Hesselberg Hansen var den eneste, der viste interesse, overtog han Spray.

Sprays nuværende ejer, Brian Hesselberg Hansen, sejlede sidste sommer med kone og tre børn til bl. a. Svendborg. Foto: Søren Stidsholt Nielsen

Tur til Svendborg

- Det er en fin båd. Spray sejler godt. Jeg er glad for den, og vi bruger den meget, også i ferier. Sidste år var vi på sommertur til bl. a. Marstal og Svendborg, siger Brian Hesselberg Hansen.

Og når Sprays skipper siger “vi”, omfatter det hans kone og tre børn. Den besætning kræver, at der hver aften etableres en ekstra soveplads i form af en plade mellem salonens køje-sofaer.

Under Svendborg-anløbet sidste år kikkede et par gamle Spray-venner forbi. Det var Helge Møllers bror, Jens-Otto Møller og Helge Møllers mangeårige ven, Tom Andersen, der sejler i træ-spidsgatteren Saga fra Svendborg. For dem begge var det også et glædeligt gensyn med Spray, da de for nylig deltog i lystsejladsmuseets medlemsudflugt til Kystliv.

Den tidligere Svendborg-båd Spray er et aktivrt, historisk indslag i Kystliv. Foto: Søren Stidsholt Nielsen

Brødtekst

Spray i Svendborg-tiden i Den Runde Lystbådehavn. Stående i cockpittet ejerparret Anny og Helge Møller. Foto (i 2007): Jørgen Outzen
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Debat: Konsensus og god karma i byrådet

Læserbrev: Byrådsmødet i tirsdags varede 38 minutter. Tro mig, jeg tog tid. Der var store vigtigt beslutninger på dagsordenen. Varmepumpe, klimasikring, Simac, solcelleanlæg, landsstævne og Bagergade. Alt blev i fællesskab nikket igennem, og bortset fra Enhedslistens politik-strategiske kommentarer, så udeblev diskussionerne, og alle stemplede ind på de, for os alle, så vigtige beslutninger. Tak for det, og tak til borgmesteren for forarbejdet og for at skabe en fornemmelse af fælles ejerskab. Det glæder mig, at der er ro på, og det må ligeledes glæde borgerne og erhvervslivet, at der konstant søges konsensus og fælles fodslaw om byens udfordringer. Erhvervslivet fortæller, at de godt kan lide, at der er politisk ro på - og det er der jo. Nu ser jeg frem til årets DI-erhvervsundersøgelse og håber, at firmaerne også honorerer indsatsen, hvis de fornemmer fremgang på det felt. Det var kun udenfor rådhussalens ruder, at regnen bankede på, og diskussionerne udeblev formentlig også fordi, at der ikke var hotte emner som for eksempel ”tagsten” på agendaen. Ifølge avisens udsendte, så var breaking news, at den kære Susanne Gustenhoff (EL) kom til at afsløre, at der formentlig kommer gratis bustransport til Landsstævnet. Ja, ja, sådan sætter vi jo vores prioriteter hver især. Min var, at der var god karma og konsensus på en kort byrådsmøde omkring så vigtige beslutninger.

Svendborg

Statsministerbesøg i Svendborg: Spørgelystent publikum holdt Frederiksen til ilden

Annonce