x
Annonce
Søsiden

Nu er Silverrudder helt udsolgt: Spøgefuglen var en and

Det bliver ikke i år, at vi får den næsten flyvende ekstrem-racer Hugo Boss at se på Svendborgsund. En spøgefugl havde tilmedlt den til årets Silverrudder. Foto: Hugo Boss / Alex Thomson Racing
Alle 450 deltagerbeviser er afsat. Skulle nogen falde fra, åbnes der for salg igen til august.

SVENDBORG: ”Sold out”, signalerer Svendborg Amatør Sejlklub på Silverrudders officielle stævnesprog.

Med danske ord: Nonstop-solosejladsen Svendborg-Svendborg rundt om Fyn er udsolgt. Ni tiendedele af deltagerbeviserne røg over den digitale disk allerede ved salgs-start søndag aften.

Nu er de sidste af de 450 deltagerbeviser afskibet. Lugen er lukket, og der er ingen venteliste:

- Vi gør løbende status. Er nogen faldet fra eller mangler der indbetaling, åbner vi for salget igen i august, forklarer stævneleder Ole Ingemann.

Da Svendborg Amatør Sejlklub åbnede for net-salget af deltagerbeviser, holdt klubben en sammenkomst, mens skærme løbende viste årets deltagere.

En enkelt tilmelding fik i særlig grad øjnene spærret op.

Navnet var verdensklasse-nonstop-sejleren Alex Thomson. Han figurerede som Silverrudder-deltager i den top-avancerede sejlmaskine Hugo Boss.

Ved kontakt til Alex Thomson Racing har Silverrudder dog fået afsløret spøgefuglens tilmelding som en and.

Ole Ingemann siger, at det havde været en sensation, hvis Alex Thomson var kommet til Svendborg, men at Silverrudder-folket i øvrigt ikke vil bruge energi på måske at identificere den falske tilmelder.

Men selvom den britiske boss ikke får set Svendborgsund, får han sejlet godt igennem i år.

Alex Thomson er tilmeldt Silverrudders storebror, Vendée Globe. Det er en Jorden rundt nonstop-solosejlads Frankrig-Frankrig. Uden krydsben er den på 21.600 sømil. Det svarer til en Fyn rundt 150 gange.

Vendeé Globe har tilmeldt 35 fartøjer, heraf seks med en kvinde ved ror og skøder.

Alex Thomson går til startlinjen i en ny udgave af Hugo Boss, en Imoca 60, med bl. a. lukket cockpit. Det er femte gang den 45-årige britiske sejler stiller op i denne sejlads, der afvikles hvert fjerde år.

Alex Thomson kunne måske have scoret en vindertrøje i Svendborg. Den har han til gode i Vendeé Globe.

Alex Thomson Racing melder på denne vis, at verdenselite-sejlerens tilsyneladende tilmelding til Silverrudder var falsk. Men sidste linje giver dog et lille håb om at se Alex Thomson i sin Hugo Boss i Svendborg i 2021.
Nu har 450 solosejlere meldt sig til årets Silverrudder Svendborg-Svendborg med start 18. september. Uanset bådstørrelse koster deltagerbevis 1200 kr. Foto: Søren Stidsholt Nielsen
- 450 tilmeldinger på under en uge. Vi kan næsten ikke få armene ned, siger stævneleder Ole Ingemann, Silverrudder. Foto: Søren Stidsholt Nielsen
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kronik

Kronik: Åbent brev til statsministeren og Danmark fra efterskoleleder

Kære Mette, kære Danmark – lad os passe på hinanden og komme styrkede ud på den anden side. Den 2. april påbegyndte Vejstrup Efterskole, som man har kunnet læse i Fyns Amts Avis, et stafetløb. Formålet med stafetløbet er at vise, hvordan man ”kan være sammen hver for sig”. Formen er at løbe en stafet – virtuel naturligvis på grund af smittefaren – fra Vejstrup på Sydfyn til København. I stedet for at løbe med en fysisk stafet, løber man med et billede på sin mobiltelefon, som man sender til den næste løber, to meter før man mødes. Ambitionen er at aflevere stafetten på Christiansborg til statsministeren inden påske. På næsten samme tid, som vi startede stafetten, mødtes jeg med alle elever til fællestime. I fællestimerne synger vi dels et par sange sammen, dels taler jeg om et emne, som kan være med til at ruste dem til at håndtere de udfordringer, de vil møde og have det godt med – det vi på Vejstrup kalder ”væredygtighed”. Alt sammen foregår naturligvis på afstand med et af de medier, der er blevet skolens væsentligste arbejdsredskaber, ”Teams”. Budskabet med stafetten er at minde eleverne og hele Danmarks befolkning om, hvor vigtigt, det er at bakke statsministeren op i at holde afstand i påsken; at man ikke lader sig rive med af det gode vejr, de traditionelle påskefrokoster samt lysten til at være sammen. For man kan frygte, at mange kan have lyst til det, netop som statsministeren har åbnet døren en smule på klem for, at corona-strategien ser ud til at være succesfuld, og at vi kan påbegynde en genåbning af Danmark efter påsken.

Annonce