Annonce
Ærø

Nu er der nul smittede på Ærø: Det kan vi takke ærøboerne for

Allan Krogh Filtenborg, kommunaldirektør, Ærø Kommune Foto: Michael Nørgaard
Der er lige nu nul smittede på Ærø. Det glæder kommunaldirektør i Ærø Kommune, Allan Filtenborg, men smittetallet kan hurtigt komme op igen, påpeger han.
Annonce

Ærø: 14 personer har siden coronavirussens indtog i foråret været smittet med covid-19. Under anden bølge har op til otte personer været smittet, men der er nu gode nyheder til ærøboerne.

I weekenden kom antallet af nye smittede inden for de seneste syv dage nemlig ned på nul. Det glæder kommunaldirektør ved Ærø Kommune, Allan Krogh Filtenborg.


Ærøboerne har gjort noget rigtigt. Det er samfundssindet, som har vist sin styrke.

Allan Krogh Filtenborg, kommunaldirektør, Ærø Kommune


- Det er rigtig dejligt, at de husstande, som har været ramt, ikke er det mere, lyder det fra kommunaldirektøren.

Han mener, forklaringen til at der ikke er flere nye tilfælde, skyldes ærøboernes adfærd.

- Ærøboerne har gjort noget rigtigt. Det er samfundssindet, som har vist sin styrke.

- Det er adfærden hos den enkelte, og det, at folk er gode til at holde afstand. Det tror jeg, er årsagen til, at der ikke er så mange smittede. Og de vaner, skal vi holde fast i, siger Allan Krogh Filtenborg.

Annonce

Stadig mange smittede

Kommunaldirektøren minder om, at smittetallet er på sit højeste i landet lige nu, og at smittetallet på Ærø hurtigt kan komme igen.

- Der er kommet nye restriktioner. I forhold til forsamling kommer det til at betyde aflysninger. Måske er der nogle af tingene, der kan gøres anderledes, det vil vi vurdere fra projekt til projekt, siger Allan Krogh Filtenborg og nævner i den forbindelse, at to af kommunens borgermøder i denne uge er aflyst.

- Så er det er vigtigt, vi holder fast og følger restriktionerne, opfordrer kommunaldirektøren.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Svendborg

Minister om møgsager, mink og #metoo: Og om et huskøb, der bringer hende tættere på Sydfyn

Annonce