Annonce
Ærø

Nu er der igen smitte på Ærø: En er testet positiv med corona

Annonce

Ærø: I oktober var der otte tilfælde med coronavirus. To familier var ramt, men der kom efterfølgende styr på smittetallet, som siden 17. oktober har ligget på nul.

Men nu er den altså gal igen. For søndag blev der konstateret én smittet med corona på Ærø. Kommunaldirektør Allan Filtenborg fortæller:

- Der er desværre kommet en smittet, og vi har skrevet til Styrelsen for Patientsikkerhed, som har sagt, at de er i gang med smitteopsporing. Vi har også sagt, at er der noget, vi kan gøre fra kommunens side, så skal de sige til, fortæller Allan Filtenborg.

Styrelsen gennemgår altså, hvem den ene person har været i nær kontakt med.

- Og så er det vigtigt, at den ene person er isoleret til virussen er væk, siger kommunaldirektøren.

Der er fra mandagens opdatering hos Statens Serums Institut ikke konstateret nye smittetilfælde. Med én smittet på Ærø er incidenstallet nu 16,8.

- Vi håber, at det kun bliver denne ene, der er smittet, men sidst skete det, at der kom nogle flere smittede efterfølgende. Vi må vente og se, lyder det fra Allan Filtenborg./limai

Annonce
Svendborg

Klumme: Smilet der forsvandt

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce