Annonce
Fyn

Nu er 79 indlagt: Coronakortets mørke pletter ligger uden for Fyn

Aarhus Borgmester Jacob Bundsgaard (S), Aarhus Kommune, Region Midtjylland og Østjyllands Politi holdt pressemøde om coronasituationen i Århus, der mindre om den, der var i Odense i starten af september. Foto: Mikkel Berg Pedersen/Ritzau Scanpix
Mens coronaen får fat flere steder i landet, går det relativt bedre på Fyn.
Annonce

Fyn: Den senere tid er flere og flere kommuner på Statens Serum Instituts coronakort blev farvelagt med den rød-brune farve, der indikerer en incidens på mere end 50 nye tilfælde de seneste syv dage per 100.000 indbyggere. Nord-, Midt- og Vestjylland og store dele Sjælland - især Hovedstadsområdet - er hårdt ramt.

For tiden er der dog ikke nogen mørke pletter at finde på Fyn. I Odense Kommune er incidensen på 32, hvilket er lidt lavere end dagen før. Faaborg-Midtfyn Kommune, der tidligere på måneden var hårdt ramt, har tirsdag en incidens på otte.

Den eneste fynske kommune, der er blevet mørkere, er Kerteminde. Her er incidensen gået fra 17 om mandagen til 30 om tirsdagen, hvilket svarer til tre nye tilfælde i kommunen. Incidensen er steget en smule i Nordfyns Kommune, så den nu er på 27.

Middelfart-, Assens-, og Nyborg Kommunes incidenstal er alle uændret. Tirsdag er de henholdsvis 18, 17 og 19.

I Svendborg Kommune er incidensen faldet til 12, og Langeland- og Ærø Kommune er begge fortsat coronafri.

Annonce

79 indlagte

Nationalt set er det som sagt Jylland og Sjælland, der er hårdest ramt. Nordjylland og Hovedstadsområdet fortsætter med at have relativt mange nye smittetilfælde.

Også Århus Kommune, som ellers har haft en lav incidens siden udbruddet i sommer, oplever igen en stigning. Ligesom ved udbruddet i Odense i starten af september, er det især de unge studerende, der indgår i Århus' stigende smittetal. Det fik borgmester Jacob Bundsgaard (S) til at indkalde til pressemøde tirsdag formiddag, hvor han kom med en opsang til de unge.

Over hele landet er der fra mandag til tirsdag bekræftet 476 nye smittetilfælde. Yderligere 16 er blevet indlagt tirsdag, og dermed er der i alt 79 personer indlagt på landets hospitaler med corona. 14 af dem er på intensiv, og af dem ligger fem i respirator.

En person har mistet livet som følge af corona mandag til tirsdag. Dermed har 641 danskere mistet livet til virusset.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Alarm 112

Peter Madsens flugtforsøg: Truede med bombeattrap og hoppede ind i hvid varevogn

Annonce