Annonce
Langeland

Nordskolen håber på økonomisk støtte til madprojekt

Nordskolen i Snøde vil både gøre tilgangen til mad til en værdi og lære sine 47 elever om det. Derfor har skoleleden søgt om penge til at blive en del af projektet LOMA, som står for "Lokal Mad". Arkivfoto: Katrine Becher Damkjær
Sundhed, læring og bæredygtighed skal være en del af elevernes tilgang til mad - derfor har skoleleder Bettina Dalager Greve søgt midler til LOMA - et projekt om lokal mad - hos A.P Møllerfonden

SNØDE: På Nordskolen håber skoleleder Bettina Dalager Greve at kunne gøre sin skole til en LOMA-skole. LOMA står for "Lokal Mad" og er et forsøg på at integrere sundhed, læring og bæredygtighed i skolelevers tilgang til mad, fremgår det af projektets hjemmeside. Og nu åbner man op for at flere skoler kan være med.

Nordsskolen følger allerede principperne i projektet dog uden at være tilknyttet programmet officielt. Det vil Bettina Dalager Greve gerne lave om på. Derfor har hun sammen med ledere fra tre andre skoler, som også håber at blive en del af LOMA, besøgt AP Møllerfonden for at søge penge til projektet.

Det er især de gode værdier, der er forbundet med madkultur, som Bettina Dalager Greve gerne ser Nordskolens 47 elever får glæde af, oplyser hun.

- Særligt fedt for Nordskolen er det, at vi har natur hele vejen rundt om skolen og vi har også lokale producenter, som kan lære børne noget om mad, forklarer skolelederen.

Annonce

LOMA på to måder

På Nordskolen arbejdes der allerede med LOMA på to måder. På et overordnet plan baserer skolen sine holdninger til det, eleverne spiser, efter LOMA-tankegangen.

- Og mere jordnært bruger vi mad og madkultur til at skabe læring for eleverne. Både her på skolen og i deres lokalområde, siger skolelederen.

Ifølge Bettina Dalager Greve er LOMA specielt relevant, fordi hele programmet er baseret på viden og forskning på området fra University College Lillebælt.

Endnu ved hun ikke, om Nordskolens kurtisering over for A.P Møllerfonden bærer frugt. Men det forventer skolelederen svar på til maj, oplyses det til avisen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Svendborg For abonnenter

Se billeder fra statsminister-visit: Skoledreng krævede svar om organdonation

Leder For abonnenter

Fyns Amts Avis mener: Sæt fuld turbo på turismen

Indimellem kan man stadig høre folk her på egnen vrænge lidt af turismen her - som om det ikke var et rigtigt erhverv. Den slags ord falder tit, når snakken falder på, hvad området skal leve af fremover - og her må man forstå, at vi ikke "skal rende rundt i nationaldragter", men noget "rigtig produktion" ville være bedre. Den slags ytringer er ikke bare dumsmarte og forældede, men også direkte skadelige for vores egns udvikling. Fordi vi har brug for turisterne. Derfor er det godt nyt, at man med de seneste opgjorte tal for Langeland kan se en meget positiv udvikling. Øen er nu den næstmest populære kommune for turisterne i forhold til antallet af overnatninger. Det er især tyskerne, der er vilde med den lange ø - de tegner sig for næsten halvdelen af de godt 500.000 overnatninger, der var sidste år. På Ærø er tallene knap så gode og viser en lille tilbagegang i forhold til året før, men her er til gengæld optimisme og tro på fremtiden, fremgår det blandt andet af øens turist- og erhvervsdirektørs nyhedsbrev. Nedgangen tilskrives nedgangen i bryllupsindustrien, som ellers har varmet godt i lavsæsonen i foråret og efteråret. Til gengæld er der tro på, at det med den forøgede færgekapacitet er muligt at tiltrække endnu flere turister den kommende sæson, og modsat manges og ikke mindst indenrigsministerens opfattelse, så melder øen om kapacitet til endnu flere turister. Det er værd at notere sig i den on-going debat om landevejsprincippet, der som bekendt fortsat ikke gælder hele året, netop med henvisning til, at nogle øer ikke ville kunne klare flere turister. Med hensyn til de sydfynske øer kan man vist roligt sige, at man godt kan rumme flere turister - og at der er i den grad er brug for det i vores erhvervsudvikling. Det er afgørende vigtigt, at vi alle har det store potentiale for øje, når vi snakker udvikling af området. Det handler ikke kun om udvikling for os lokale eller for tilflyttere, men i særdeles også om de gæster, vi kan tiltrække til at tage del i livet her - gerne hele året rundt. Så med den store vækst, der er igen er set inden for turismen bredt set i Danmark sidste år, så er det bare med at sætte turboen på også her. Og det gælder i øvrigt også for os selv: Micro-eventyr og stay-cation er jo ikke længere nye begreber, selvom de lyder som sådan. Det handler bare om at være turist på egen egn. Og måske det var værd lige at tjekke de sydfynske øer til næste weekendtur eller måske sommerferie. For turisterhvervet her har ret meget at byde på - også selvom de ikke går i nationaldragter...

Svendborg

Statsministerbesøg i Svendborg: Spørgelystent publikum holdt Frederiksen til ilden

Annonce