Annonce
Langeland

Noget at glæde sig til: Sæbekasse Grand Prix 2020

Sidste år blev der kørt sæbekasseræs under høj sol. Privatfoto

RUDKØBING: Mens corona-pandemien har skabt undtagelsestilstand i landet, kan man have brug for noget at glædes over og glæde sig til. Arrangørerne bag et vaskeægte sædekasseræs har et bud på, hvad det kunne være.

- Sidste år blev der kørt sæbekasseræs omkring Torvet i Rudkøbing under høj sol og med mange entusiastiske børn og voksne i fantasifulde sæbekassebiler. I år har vi planlagt et lignende ræs lørdag d. 6. juni, men måske kan vi blive tvunget til at udsætte ræset til længere hen på sommeren, skriver arrangørerne i en pressemeddelelse.

Uanset hvornår det finder sted, er alle interesserede børn og barnlige sjæle velkomne til at kaste sig ud i at fremstille nye køretøjer eller shine dem fra sidste år op igen.

- Når børnene og mange voksne nu alligevel går derhjemme, så kunne det da være en hyggelig beskæftigelse, lyder det.

I år må man selv skaffe materialer, og arrangørerne har lempet på kravene til dimensioner, så der er stort set frit slag. Der skal dog stadig være én chauffør og max to skubbere samt et par udskiftere på et team. Der bliver dystet i to klasser: 8-10 år og 11-90 år, som sendes ud på en strækning rundt om kirken og sognehuset i Rudkøbing på en afspærret bane.

Både de hurtigste og de mest fantasifulde biler bliver behørigt fejret og præmieret.

Har man lyst til at deltage, skal spørgsmål og tilmelding ske til Valle Hansen, valle@it.dk eller Jan Oskar Andersen urtesamleren@yahoo.dk.

Art2Change står bag arrangementet i samarbejde med Handelsstandsforeningen. /anst

Arrangørerne bag årets sæbekasseræs håber at give folk på Langeland noget at glæde sig til i disse corona-tider. Privatfoto
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce