Annonce
Ærø

Noget at flage for: Antallet af ærøboer nærmer sig 6000 efter endnu en stigning

Der er noget at flage for på Ærø for tiden, for befolkningstallet er stigende. Foto: Anders C. Østerby
Bosætningsmedarbejder Bjørg Dalheim glæder sig over det stigende befolkningstal. Hun ser det som en tendens, der ser ud til at fortsætte, og begynder at tro på, at tallet igen kommer op over 6000.
Annonce

Ærø: For anden måned i træk er der blevet 12 flere indbyggere på Ærø. Indbyggertallet er nu på 5985, og det glæder naturligvis Ærø Kommunes bosætningsteam.

- Vi er selvfølgelig jublende glade. Også fordi det er en tendens, der godt kunne se ud til at fortsætte, siger bosætningsmedarbejder Bjørg Dalheim.

En af de tendenser, hun har observeret, er, at der har været mange henvendelser fra potentielle tilflyttere under coronanedlukningen og den gradvise genåbning.

- Da man begyndte at vejre morgenluft i den anden ende, fik vi rigtig travlt. Der har været rigtig mange samtaler, og vi har mærket en tendens til, at der er henvendelser også fra børnefamilier. Det er spændende, for det er en tydelig tendens, siger hun og fortsætter:

- Folk er ikke så bange for at tage hele familien med til Ærø. Folk har spurgt, om man kan få unge mennesker til at trives herovre. Det er som om, omverdenen har forstået, at det her er en topmoderne ø. Vi har alt det, som et moderne menneske har brug for, siger hun.

Hun fortæller også, at der generelt er mange ansøgere til de ledige stillinger i kommunen, for eksempel sygeplejerskestillinger, som det tidligere har været svært at få besat. Men hvis man ikke finder jobbet på Ærø, kan man beholde sit job og arbejde hjemmefra.

- Hvis man kan sige, at er der kommet noget godt ud af coronakrisen, er det, at det står tydeligt for enhver, at man kan arbejde hjemmefra. Og det hjemme kan ligeså godt være på Ærø som en lille lejlighed i København.


Hvis man kan sige, at er der kommet noget godt ud af coronakrisen, er det, at det står tydeligt for enhver, at man kan arbejde hjemmefra. Og det hjemme kan ligeså godt være på Ærø som en lille lejlighed i København.

Bjørg Dalheim, bosætningsmedarbejder, Ærø Kommune


Annonce

Troværdig fortælling

En anden af forklaringerne på fremgangen er ifølge Bjørg Dalheim, at mange almindelige ærøboer bidrager til at fortælle den gode historie om livet som øbo.

- Når det kommer til stykket, er alle vi øboer en del af bosætningsteamet. Jo mere vi alle udtrykker os om det gode liv, for eksempel på sociale meder, jo bedre bliver fortællingen om Ærø, og den bliver mere helstøbt og troværdig. Hvis der er noget, vi elsker som ærøboer, er det Facebook og sociale medier generelt, og jeg er virkelig imponeret over, hvor mange kvalitetsopslag, der har været. Gode anekdoter og sindssygt mange smukke billeder.

Bosætningsteamet har selvfølgelig selv fokus på at fortælle de gode historier og er i øjeblikket i gang med at producere nye tilflytterhistorier til både et trykt magasin og sociale medier, fortæller Bjørg Dalheim. Men det giver en anden ægthed og troværdighed, når det er almindelige mennesker, der gør det, mener hun.

- Det handler om, at man er bevidst om, at det er en god idé at poste den gode historie, for vi ved, at når folk kommer herover på ferie, er der simpelthen så meget hjælp at hente fra folk. Hvis der er spørgsmål om ølivet, er folk mere end villige til at hjælpe og guide. Og der er fremgang på øen og mange gode historier at fortælle om Ærø. Når det kommer til almindelige historier, er vi blevet rigtig gode til at fortælle dem, og det, synes jeg, er ret fantastisk.

Befolkningstal for juni

Ligesom i maj var der i juni 18, der flyttede fra Ærø.

Til gengæld var der 6 flere, nemlig 37, der flyttede til øen. Det plus opvejes af 9 dødsfald, som er 6 flere end måneden før. Ligesom i maj blev der også i juni født to nye borgere på øen.

Året begyndte med 5961 indbyggere, og efter seks måneder af 2020 er der nu 5985. Det er en stigning på 24.

Kilde: Ærø Kommune

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Fyn

Suverænt fynsk DM-guld fredag aften

Annonce