Annonce
Udland

New Zealand lukker Auckland ned i en uge

New Zealand lukker ned i den største by Auckland fra søndag, efter at der er registreret et ny tilfælde af covid-19, siger landets regeringsleder, Jacinda Ardern. Foto: Praveen Menon/Reuters
Auckland lukkes fra søndag ned i syv dage, efter at der er registreret et nyt tilfælde af covid-19.

New Zealand lukker ned i den største by Auckland fra søndag, efter at der er registreret et nyt tilfælde af covid-19.

- Auckland lukkes fra søndag ned i syv dage, efter at der registreret et nyt smittetilfælde af ukendt oprindelse, siger landets regeringsleder, Jacinda Ardern.

Byens indbyggere skal fra søndag blive hjemme og må kun gå ud for at arbejde og for at købe nødvendige varer.

Skoler lukkes ned ligesom alle butikker, der ikke sælger varer med essentiel betydning.

I den øvrige del af New Zealand indføres der restriktioner på niveau 2, som blandt andet begrænser forsamlingsretten.

I midten af februar blev Aucklands næsten to millioner indbyggere kastet ud i en tre dages nedlukning, efter at en familie på tre blev konstateret positive med den britiske variant af covid-19.

New Zealand har generelt haft godt styr på coronapandemien. Landet, der har et samlet indbyggertal på omkring fem millioner, har blot registreret 25 døde med coronavirus under pandemien.

Nedlukningen betyder, at skoler og butikker, der ikke er yderst nødvendige for samfundet, er lukket de næste tre døgn.

Auckland var i august sidste år også under streng nedlukning i to uger.

Ardern siger, at de nye problemer skyldes, at nogle mennesker ikke isolerer sig, som de burde have gjort.

- Det er frustrerende, siger Ardern.

/ritzau/AFP

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Langeland

Fernisering i fire kunsttårne

Svendborg

Eksamensfri og karakterfri: Skolefolk vil åbne ny friskole i Tankefuld

Debat

Fyns Amts Avis mener: Ny sydfynsk friskole kan ramme megatrend

Annonce