Annonce
Bagsiden

Nej, det er ikke mariehøns - det er en ide, der blev spredt ved en fejl

Jo, der er mange af dem i år. Og der er en god forklaring. Foto: Ketty Andersen
Sporene efter en fynsk børnepassers facebook-opslag ses rundt i landet.

- Strandskaller fundet af Ejner, 6 år, på hemmelig strand.

Sådan skriver bagsidelæser Ketty Andersen, Odense, om et billede af, hvad der ligner to gigantiske insekter.

Vi takker for billedet og bruger det som anledning til at genopfriske historien om, hvorfor der i år er usædvanligt mange kæmpemariehøns på de danske strande. Det skyldes nemlig en fynsk børnepasser.

Annonce

De malede sten

For halvanden måned siden kunne vores Kerteminde-redaktion fortælle om den private børnepasser Lisbeth Snell fra Langeskov, som fik en god idé og kom til at sætte gang i en landsomfattende mariehønseproduktion.

For at finde på noget sjovt i coronatiden foreslog Lisbeth Snell i en lukket facebook-gruppe for private børnepassere i Kerteminde Kommune, at børnene kunne male mariehøns på sten og fordele dem rundt i byerne.

Der er andet end mariehøns ude i naturen. Lene Drejergaard fra Asperup var en tur i sommerlandet for at lede efter motiver til Bagsiden: "Under en cykeltur på Årø fandt vi øens birketrold som nu ser venlig ud, selv om den gjorde store øjne, da vi fynboer kom forbi, skriver hun. Foto: Lene Drejergaard


Men ved en fejl kom hun til at dele opslaget offentligt, så alle private børnepassere i landet kunne se opfordringen. Og så bredte ideen sig hurtigere end en corona ved et korstævne, så børn over hele landet gik i amok med at male mariehøns på sten.

- Så det er jo en god fejl, jeg har lavet, som Lisbeth Snell kommentere sagen i artiklen i Fyens Stiftstidende.

Annonce

Bagsideegnede billeder

Alt dette blot for at forklare, hvorfor der kan dukke stenmariehøns op de særeste steder.

Og hvorfor Bagsiden er lidt tilbageholdende med at bringe billeder af røde sten med sorte prikker eller gule strandskaller med sorte striber.

Bagsideegnede billeder og tekster - eller gerne begge dele - kan døgnet rundt mailes til  Bagsiden@fyens.dk. Alle bidrag, der bringes på tryk, honoreres med bagsidekrus.

Annonce
Erhverv For abonnenter

Hentet i Forsvaret: Skjærbæk-selskabet Estech ansætter direktør

Danmark

Onsdagens smittetal sætter ny rekord - nærmer sig 39.000 tilfælde

Annonce
Annonce
Annonce
Langeland For abonnenter

Ny hestekur i vente: Langeland skal finde nye besparelser for 35 millioner

Erhverv For abonnenter

Udvider imperiet: Sydfynsk søskendepar overtager biograf i Horsens

Debat

Kronik: Skal historien nu også skrives om?

Navne For abonnenter

Festivalveteran er tilbage i manegen: - De har ramt den lige i røven

Henrik har lavet en elpris-udsigt: - Den er lige så sikker som vejrudsigten, og fredag ser dyr ud

Leder For abonnenter

Fyns Amts Avis: Fødeafdelingen i Svendborg er klart styrket politisk og fagligt

Danmark

Alene i julen? Sådan passer du på humøret juleaften

Faaborg-Midtfyn For abonnenter

Konflikt om faldefærdige huse eskalerer efter kritisk artikel: Pludselig bankede ejendomsmatador på døren

For abonnenter

Klokken 11.50 i går døde Knud-Erik Dam - han besluttede det selv og så frem til det

Faaborg-Midtfyn

Vedtaget i rungende tavshed: Nu ruller tusindvis af skraldespande ud i indkørslerne

Ærø For abonnenter

Del en Tesla med naboen: Ærøfonden og Øpower går sammen om at afdække behovet for el-delebiler

Sport

Marienlyst kaster det hvide flag mod Svendborg - træneren vil bygge op til næste sæson

Annonce