Annonce
Faaborg-Midtfyn

Nedtur fik Morten til at satse på sin passion: - Jeg lå og gloede op i loftet i et halvt år

Morten Bejlegård List åbner snart sit nye fotostudie i Polymeren i Årslev. Foto: Diane Roland
Inden længe slår et nyt fotostudie dørene op i Polymeren i Årslev. Fotograf Morten Bejlegård List har en fortid som sælger, men en nedtur med stress gjorde, at han valgte at satse stort på sin passion.

Årslev: Endnu er der ikke meget andet end skiltene ude foran forretningen, der viser, at der snart åbner et fotostudie i Polymeren, skråt overfor Kirkens Korshær. Bortset fra et par stiger og et fleecetæppe, malerspande og malergrej er butikken stadig helt tom.

Men visionen for, hvordan butikken skal se ud og indrettes, har Morten Bejlegård List allerede plalagt ned til mindste detalje, og forretningen åbner ikke, før alt er på plads.

- Jeg har ikke sat en bestemt åbningsdato, for jeg åbner ikke butikken, før den er klar og indrettet, som jeg gerne vil have den. Men jeg regner med at kunne åbne om to til tre uger fortæller han.

Annonce

Blå Bog

Morten Bejlegård List er 43 år og fra Årslev.

Han bor sammen med sin kone Anne Bejlegård List og deres to børn.

Han stiftede sin foto-virksomhed i 2015, men når Blist Photo åbner, er det første gang, at han har sit eget studie.

I 2001 blev han udlært som sælger og har indtil foråret 2021 haft forskellige stillinger inden for salg.

I perioden 2007 til 2017 havde han et afbræk fra salg, da han var ansat i Rynkeby i produktionen.

Morten blev i foråret 2021 selvstændig og forlod arbejdsmarkedet for at satse på fotografiet.

Allerede tilbage i 2015 oprettede Morten Bejlegård List foretagenet Blistphoto i CVR-registeret, men når han slår dørene op til Blist Photo i Polymeren inden for nærmeste fremtid, bliver det første gang, at han har et selvstændigt studie.

- Jeg prøvede med et studie derhjemme, men det fungerede ikke. Jeg har det bedst med at skille tingene ad, siger han.

Stress, angt og depression

Der skulle desværre nogle bump på vejen og et nedbrud til, før Morten Bejlegård List besluttede sig for at prioritere sin passion og kreativitet over den karrierevej, som han oprindelig har uddannet sig indenfor.

Jeg lå og gloede op i loftet i et halvt år og kunne ingenting.

Morten Bejlegård List

- Jeg er uddannet inden for salg og har været sælger lige siden. I mellemtiden har jeg så været lidt på sådan en deroute, hvis man kan sige det sådan, og arbejdet ufaglært i over ti år nede på Rynkeby, fortæller han.

I december 2015 stiftede han firmaet Blistphoto og begyndte med tiden at få godt gang i fotografiet ved siden af sit arbejde. Men han endte senere med at måtte smide det hele i en periode. Han blev nemlig syg med stress, angst og depression.

På armen har Morten Bejlegård List tatoveret et kompas, der er blevet hans sympol på en ny begyndelse. Foto: Diane Roland

- Jeg blev mere og mere slidt ned og ødelagt, og så måtte jeg til sidst bare trække stikket. Jeg lå og gloede op i loftet i et halvt år og kunne ingenting. Men jeg kom ud på den anden side som en version 2.0 og har aldrig været mere glad, smiler han, og fortæller, at hans nedtur og kamp for at vende tilbage har inspireret den farvede tatovering på højre underarm:

- Den her symboliserer, at jeg har fundet mig selv igen, og det her kompas er med i alt nu. Det er mit logo og det er med på min hjemmeside, fortæller han, mens han viser tatoveringen på armen.

Annonce

Et liv med kreativitet

- Jeg har brugt kameraet de sidste tyve år, tror jeg, siger den nu 43-årige Morten, mens han tænksomt kigger ned mod kameratasken på gulvet.

Siden sine unge år, har han været draget af den kreative scene, som han færdedes meget i, dengang han som ung musiker spillede i et band.

- Hele det her kreative miljø har jeg færdedes meget i, i min tidligere dage og jeg elskede det, fordi det bare var så befriende på en eller anden måde, fortæller Morten Bejlegård List.

Morten Bejlegård List har siden sine unge år været tiltrukket af det kreative miljø, da han som teenager var trommeslager i et band. Senere blev det i stedet fotografiet, der blev hans store passion. Foto: Diane Roland

Ungdommens trang til kreativitet har aldrig sluppet Morten, og derfor har han truffet beslutningen om, at slippe alle sikkerhedsnet og satse på sin drøm. Han vil ikke længere skulle presses af salg og fremdrift, men i stedet bruge sit liv på det, han egentlig brænder for.

- Det er ikke nogen hemmelighed, at jeg har haft ondt i maven og til sidst ligget og grædt hver eneste nat, fordi jeg var så ked af, at det var det jeg skulle stå op til, siger Morten Bejlegård List.

Nok blev til sidst nok, og derfor valgte han at springe ud i drømmen, uden hjælp fra a-kasse, fagforening eller anden form for hjælp, og leje sig ind i lokalet i Polymeren.

- Det er den bedste beslutning, jeg har taget i hele mit liv, siger Morten Bejlegård List, der snart åbner sit nye fotostudie i Polymeren i Årslev. Foto: Diane Roland

- Så valgte jeg at tage den beslutning, og det er den bedste beslutning, jeg har taget i hele mit liv, simpelthen at revurdere hele livet, fortæller han.

Annonce

At være tro mod sig selv

Nedturen er Morten Bejlegård List sikker på, kom sig af, at han ikke længere var tro mod sig selv og sine værdier. Derfor går han også meget op i, at han i driften af sin forretning har sig selv med hele vejen og insisterer på at leve i sin drøm:

Blist Photo åbner ikke før alle detaljer er på plads. Derfor kan Morten endnu ikke sætte en præcis dato for åbningen. Men det bliver snart, lover han. Foto: Diane Roland

- Man bliver i min optik også nødt til at gå ind i det med en vis form for naivitet.

- Hvis man tror på det, og man er tilpas naiv til at tro på, at det nok skal gå, så må man kæmpe for det og så er jeg overbevist om, at det sker, siger han.

Derfor er der som udgangspunkt heller ingen opgaver, som han ikke vil lave:

- Jeg har det sådan, at hvis man vælger at gå all in og jagte sin drøm, så er der ikke noget jeg som udgangspunkt siger nej til. Hvis kunden og jeg kan se hinanden i øjnene og sige, at det der, det er fucking fedt, og at jeg rammer lige præcis det, kunden gerne vil have, så er jeg tilfreds, siger Morten Bejlegård List.

Det er en sindssyg beslutning jeg har taget bare at slippe alt sikkerhedsnet, ingen fagforening, ingen dagpenge – ingenting.

På trods af, at har kastet sig hovedkulds ind i en usikker fremtid, så er han helt rolig. For ikke nok med, at hans familie er glade for, at de ikke længere har en udslidt og stresset mand og far, så er Morten Bejlegård List selv ved at revne af begejstring:

- Det er en sindssyg beslutning jeg har taget bare at slippe alt sikkerhedsnet, ingen fagforening, ingen dagpenge – ingenting. Jeg skal leve af det her nu, og det glæder jeg mig enormt meget til, fortæller han.

Annonce
Svendborg

Tag kandidattesten her

Sport For abonnenter

Fem kilometer i Ommel med løbestjernen Abdi Ulad: - Jeg har altid søgt at være selvstændig

Fyn

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Danmark

Torsdagens coronatal: Yderligere 1247 er smittet med corona

Annonce
Annonce
Annonce
Langeland

Herregård på Sydlangeland i stor udvidelse: Ferielejligheder, mikrobryggeri, røgeri og stor hal til konferencer og fester

Faaborg-Midtfyn For abonnenter

Lynchstemning i jollehavnen efter stortyveri: - Det er frækt ad helvede til!

Faaborg-Midtfyn

Tomgangsbøder udløser heftig debat: Der er én årsag til, Fyns Politi ikke vil rykke ud

Debat

Klumme: Nu falmer skoven og snart er der kommunalvalg

Debat

Læserbrev: Netto på havnen - naturligvis

Faaborg-Midtfyn For abonnenter

Mathias forsyner Odenses finere restauranter med unikke urter og grønt: Nu vil han også sælge grøntsagskasser

Fyn For abonnenter

Link til artikel med opdaterede corona-tal fra din kommune

Debat

Ikke en finger at sætte på politisk engagement: Venstre har støttet besparelser

Fyn

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Erhverv For abonnenter

Anders Borring har solgt sin virksomhed for over 500 millioner kroner: Nu vil han hjælpe fattige kvinder og børn

KANDIDATTEST

Ved du hvem, du vil stemme på? Tag kandidattesten her

Erhverv

Som borgmesteren fik den bygget: 'Borgen' på lystbådehavnen skal have det oprindelige udtryk

Langeland For abonnenter

Ingen annoncekrig fra Rema: Vi siger bare tak for støtten

Kultur

Prosa, Pilgaard og Pape: Fem grunde til at du skal til litteratur-festival i Svendborg

Annonce