Annonce
Fyn

Nedrivning truer: Ingen kriminelle beboere har taget imod tilbud om flyttehjælp for skattekroner

Ghettopakken blev vedtaget i 2018 i et forsøg på at gøre op med parallelsamfund. Flere steder i Danmark skal almene boliger rives ned. Det forsøger Odense Kommune at undgå kommer til at ske i Risingområdet. Foto: Nils Svalebøg
Et tilbud om flyttehjælp, gratis husleje og 15.000 kroner til andre omkostninger har indtil videre ikke lokket én eneste kriminel beboer til at tage imod tilbuddet om at flytte fra de almene boliger i Risingområdet i Odense. - Det ser stadig sort ud, siger rådmand Brian Dybro, der frygter, at området kan stå foran nedrivninger.

Det vakte nationalt opsigt, da Fyens Stiftstidende onsdag kunne fortælle, at Odense Kommune og tre boligselskaber var gået sammen om at tilbyde flyttehjælp og gratis husleje til beboere i Risingområdet, der i 2019 havde fået en dom efter straffeloven, våbenloven eller loven om euforiserende stoffer.

Men hos de dømte beboere har tilbuddet tilsyneladende ikke vakt den store interesse.

En uge efter, at beboerne i området først blev orienteret om tilbuddet igennem opslag i opgangene i området og breve i postkasser og i E-boks, er der således ikke én eneste beboer med en plettet straffeattest, der har meldt sig parat til at flytte fra området.

Det fortæller tryghedskonsulent Jan Sørensen fra Boligsocialt Hus, som de almene boligselskaber i Odense driver i fællesskab og som har stået for kontakten til beboerne i forbindelse med tilbuddet om flyttehjælp.

- Vi har fået 14 henvendelser, siden vi gik ud med opslagene, men der er ikke nogen af dem, der falder inden for målgruppen, siger Jan Sørensen.

Annonce

Ghettosagen - kort fortalt

Et bredt flertal i Folketinget vedtog den 22. november 2018 den såkaldte ghettopakke, der blandt andet betyder, at socialt udsatte boligområder nu kan komme på en liste over "hårde ghettoer".

Det sker, hvis boligområderne har stået på ghettolisten i fire år, fordi beboersammensætningen i området opfylder en række kriterier.

Hvis ikke kommunen og boligselskaberne formår at få mellem 12 og 14 dømte beboere til at flytte med tilbuddet om flyttehjælp, vil det betyde, at boligafdelingerne i Risingområdet kommer på ghettolisten for fjerde gang. Det vil betyde, at kommunen skal lave en plan for, hvordan vil reducere antallet af almene familieboliger til højst 40 procent inden 2030.

De forskellige ghettokriterier har ændret sig igennem årene. Der har dog fra start været et punkt, der handlede om andelen af beboere, der var dømt for kriminalitet. I forbindelse med ghettopakken i 2018 blev kriteriet dog justeret, så boligområderne reelt måtte have færre dømte beboere.

Ghettolisten truer

Borgmester Peter Rahbæk Juel (S) har erkendt, at han ikke bryder sig om at skulle belønne kriminelle beboere for at få dem til at flytte, mens direktør for FAB, Jacob Michaelsen, har peget på, at det er urimeligt og strider imod en helt grundlæggende retfærdighedssans.

De står dog begge fast på, at det har været nødvendigt at tage det kontroversielle redskab op af værktøjskassen for at undgå, at boligområdet for fjerde gang kommer på listen over ghettoer i Danmark.

Det vil nemlig betyde, at området vil blive betegnet som ”hård ghetto” og skal behandles ligesom Vollsmose, så kommunen skal lave en plan for, hvordan man inden 2030 vil omdanne eller nedrive 60 procent af de almene boliger i Risingområdet, der i dag huser 1342 beboere.

Håber på hjælp fra Folketinget

Rådmand Brian Dybro (SF) er bevidst om, at tilbuddet om flyttehjælp til kriminelle er et sats, som ikke nødvendigvis kan redde boligområdet fra nedrivninger. Der er således brug for at lokke 12 til 14 dømte beboere til at flytte fra området, hvis området skal undvige prædikatet ”hård ghetto” og de hårde konsekvenser, som det vil medføre.

- Det så sort ud for en uge siden, og det ser stadig sort ud. Jeg har selvfølgelig også spurgt ind til, om vi har fået nogle henvendelser fra de rigtige, men må jo bare konstatere, at det ikke er sket endnu. Vi ved godt, at det er et sats, og at vi ikke kan være sikre på, at det overhovedet virker, siger Brian Dybro.

Flyttehjælpen er det sidste skud i bøssen, hvis ikke boligområdet skal ende som hård ghetto.

Hvis det ikke rammer plet, håber Brian Dybro på hjælp fra Christiansborg. Man kunne blandt andet begynde at bruge mere aktuelle tal for beboersammensætningen i de socialt udsatte boligområder. Som det er i dag bruger man tal, der er 11 måneder gamle, når ghettolisten bliver lavet.

- Vi har haft ekstremt kort tid til at forholde os til de nye måder, man opgør ghettoområderne på. Jeg har noteret mig, at forligskredsen bag ghettopakken skal mødes med boligministeren om sagen. Han må altså også se at komme ud af buksen, siger Brian Dybro med henvisning til, at boligminister Kaare Dybvad (S) har nægtet at svare på spørgsmål i forbindelse med sagen.

Opslaget om flyttehjælpen fra kommune og de tre boligselskaber blev hængt op i sidste weekend. Der er dog ingen dømte beboere, som har meldt sig som interesserede. Foto: Nils Svalebøg

Ingen klager fra lovlydige beboere

Den særlige hjælp til dømte beboere i Risingområdet har fået mange borgere til at reagere med forbløffelse og forargelse. Ifølge Jan Sørensen fra Boligsocialt Hus har der dog været mere forståelse blandt beboerne i området, der blandt andet har været samlet til et møde om nabohjælp i den forgangne uge.

- Den generelle reaktion har været, at de ikke kan forstå, at området skal stå på en ghettoliste, og at de godt kan forstå, at vi gør alt, hvad vi kan for at undgå nedrivninger af deres boliger, siger Jan Sørensen.

Ifølge opslaget om flyttehjælp skal de dømte beboere senest henvende sig onsdag den 20. november. Hvis ikke de dømte beboere skal tælle med i den afgørende opgørelse over beboersammensætningen, skal de være flyttet fra området inden 31. december.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce