Annonce
Fyn

Nedlukning er godt for noget: Langt færre fynboer ender på skadestuen

Efter at statsminister Mette Frederiksen lukkede Danmark ned, er langt færre fynboer endt på skadestuen. Det viser en helt ny opgørelse fra Ulykkes Analyse Gruppen på OUH. Arkivfoto: Michael Bager.
Mens Danmark er lukket ned på grund af coronavirus, er langt færre fynboer kommet til skade end i samme periode sidste år. Det viser nye tal fra skadestuen på OUH.
Annonce

Der er et før 11. marts 2020 og et efter på skadestuen på OUH.

11. marts var dagen, hvor statsminister Mette Frederiksen lukkede Danmark ned, og den melding fik med det samme en indflydelse på, hvor mange mennesker siden er kommet ind på skadestuen efter en ulykke eller et uheld.

Således viser tal fra Ulykkes Analyse Gruppen på Ortopædkirurgisk Afdeling på Odense Universitetshospital, at hvor der før normalt kom omkring 100 patienter ind på skadestuen dagligt, er det tal siden 11. marts faldet til nærmest det halve.

I samme periode sidste år henvendte 2211 personer sig på skadestuen efter at være kommet til skade. Siden 11. marts i år er det tal faldet til 1153 – eller cirka 47 procent.

Og at faldet er så drastisk, er kommet bag på Niels Dieter Röck, der er speciealeansvarlig overlæge fra Ulykkes Analysegruppen på OUH.

- Det overrasker mig ikke, at der er et fald, men det overrasker mig, at det er så meget. Det siger mig, at det har betydet, at folks adfærd må være voldsomt ændret, siger Niels Dieter Röck.

Annonce

Positiv bivirkning

Nedlukningen af landet betyder blandt andet, at alle dem, der kan, arbejder hjemmefra, at vi ikke går til fodbold, håndbold eller anden sport, og vi holder os mere hjemme og indendøre.

Og det kan aflæses i tallene.

Det største fald er sket i trafikken, hvor der er 62 procent færre ulykker, mens faldet i antallet af hændelser for det 0-17-årige er faldet med 61 procent.

Samtidig er der knap 52 procent færre voldshandlinger og 50 procent færre arbejdsulykker.

- Man kan ikke konkludere andet, at samfundet mere eller mindre er gået i stå. Det har så nogle positive bivirkninger, for så kommer folk mindre til skade. Det er på sin vis meget godt, siger Niels Dieter Röck og kommer med dette forsigtige bud på en forklaring:

- Man passer mere på og opfører sig anderledes, end man har gjort. Det er den ene ting. Den anden ting er – og det kan vi selvfølgelig være mere bekymret for – at folk ikke kommer, hvis de er kommet til skade. Men de kan ikke rigtig gå andre steder hen, så det må være et udtryk for, at folk opfører sig anderledes.

- Men det kan jeg ikke sige nu ud fra de data, siger overlægen.

Annonce

Internationalt samarbejde

Niels Dieter Röck fortæller, at man fortsat vil følge tallene tæt, og at man på sigt vil analysere dem dybere.

- Vi har en professor knyttet til, og han er ved at prøve at lave et internationalt samarbejde. Ud fra en ren videnskabelig baggrund er vi jo interesserede i at vide, hvad det er, der sker i en sådan periode.

- Så han vil sammen nogle fra Canada og Australien se på, hvad der sker, når man lukker et samfund ned, og om det det samme, der sker. Men det kan vi ikke gøre nu. Det tager lang tid. Det er den videnskabelige ting, der ligger på længere sigt.

Derudover skal erfaringerne fra denne periode også bruges til forebyggelse af ulykker og uheld.

- Hvis man bliver i kuvøsen hele livet, sker der ikke noget. Men det kan man jo ikke. Når vi snakker forebyggelse, er der nogle, der siger, at det ikke virker. Der har vi altid sagt, at det tror vi, for hvis man fjerner risikofaktoren, kan man selvfølgelig få det reduceret.

- Det her viser, at man i hvert fald kan reducere dem voldsomt, men om det så er en interessant verden at leve i, er noget helt andet, siger Niels Dieter Röck.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce