Annonce
Langeland

Nedlukning af valgsteder er det samme som nedlukning af demokratiet

I en så dratisk beslutning kunne Langeland Kommune jo netop have inddraget borgerne og vist, at de er seriøse med hensyn til borgerinddragelse, lyder det fra Kirsten Havemann fra Strynø. Privatfoto. 
Annonce

FAA bragte 27. september en artikel, hvori det blev meddelt, at kommunalbestyrelsen enstemmigt havde vedtaget, at tre ud af otte valgsteder i Langeland Kommune skal nedlægges. Et af disse er Strynø.

Begrundelsen for lukningen var kravet om digitalisering. Et spørgsmål til kommunalbestyrelsen 5. oktober; "Om de ville være villige til igen at kikke på beslutningen om lukning af valgsteder, specielt Strynø, i 2021", gav intet konkret svar, bortset fra digitaliseringskravet.

Siden er der skrevet flere læserbreve om samme sag, hvor der argumenteres for at kikke på beslutningen endnu engang. Desuden blev der spurgt ind til samme sag på sidste strynøudvalgsmødet 30. september.


Desuden foreskriver strynøudvalgtes forretningsorden, at udvalget skal høres i alle forhold vedrørende Strynø, hvilket ikke er sket i dette tilfælde.


En af deltagerne på mødet havde kontaktet Valgenheden i Indenrigsministeriet og fået at vide, at der intet krav er om digitalisering, hvilket er på linje med indholdet af læserbrevet 17. oktober.

Desuden foreskriver strynøudvalgtes forretningsorden, at udvalget skal høres i alle forhold vedrørende Strynø, hvilket ikke er sket i dette tilfælde. Men vi håber på, at der følges op.

Til slut har danske studier klart vist, at nedlægning af valgsteder giver flere "sofavælgere". Faktisk medfører en kilometers ekstra afstand til et valgsted et fald i stemmedeltagelsen på cirka 1,5 procent.

Udregnet kunne det betyde, at valgdeltagelsen vil falde med ikke mindre end 15procent for de to valgsteder på Langeland og potentielt en nærmest halvering på Strynø.

Vi håber ikke, at det vil gå så galt. Uanset om det nye digitaliseringssystem først er klar i 2022, så vil en nedlæggelse af valgsteder kunne undgås ved bevidst at udsætte digitaliseringen, til man har tilstrækkelig kapacitet til dækning af alle de nuværende valgsteder. Og i en så dratisk beslutning kunne Langeland Kommune jo netop have inddraget borgerne og vist, at de er seriøse med hensyn til borgerinddragelse.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Sport

GOG er på corona-standby resten af ugen

Svendborg For abonnenter

Birtha og Sanne flyttede med arbejdet til Udkantsdanmark: - Heldigvis var det Svendborg og ikke Hjørring

Annonce