Annonce
Fyn

Naturvidenskaben er modgift mod konspirationsteorier

Annonce

Synspunkt: Kort efter krigen tog nogle energiske og fremsynede mænd i Odense initiativ til en forening med det formål ”at hjælpe Medlemmerne til at følge Udviklingen i Naturvidenskab og Teknik gennem Foredrag, Demonstrationer, Oprettelse af en Tidsskrifts Læsekreds og lign.”

Ved et offentligt møde lørdag den 24. november 1945 blev ”Naturvidenskabeligt Selskab på Fyn” stiftet – med Ørsteds ”Selskab for Naturlærens Udbredelse” fra 1824 som forbillede.

De to første foredrag i foreningen handlede om atombomben - det nye uhyggelige, men også fascinerende våben. Hvert foredrag trak 400-450 tilhørere, og de første år var der bl.a. foredrag om radar (endnu en ny teknologi, der blev taget i anvendelse under krigen), elektrofysiologi og lyn.

Gennem hele foreningens levetid har foredrag om grundvidenskabelige emner vekslet med foredrag om praktiske og tekniske forhold. I 1990’erne blev robotteknologien et nyt emne, og i 00’erne kom klimaet til.

Viden om naturvidenskabelige resultater spiller en stor rolle, hvis man vil forstå centrale forhold i samfundet.


Som regel vil naturvidenskaben være en værdig modspiller, der kan modvirke de vildeste konspirationsteorier, der især florerer i disse år.


Mindst lige så vigtig er en forståelse af videnskabelige metoder. En del af forskningsprocessen er at forstå, at ikke alle ”sandheder” er lige gode, ligesom forskeres uenighed er et vilkår. Og at en god teori er kendetegnet ved, at det skal være muligt at undersøge, om den er falsk.

Tilhængere af forskellige konspirationsteorier, f.eks. at månelandingen foregik på jorden, eller at corona er skabt af magtglade herskere, bygger systemer op, der gør det svært at modbevise dem. Men som regel vil naturvidenskaben være en værdig modspiller, der kan modvirke de vildeste konspirationsteorier, der især florerer i disse år.

Kan naturvidenskab og teknik løse de udfordringer, som menneskeheden står overfor? I årene efter 2. verdenskrig var der en udbredt tro på, at svaret var ja. Senere kom der en større skepsis, blandt andet bragt frem af miljøbevægelser og modstand mod atomkraft.

Måske er der nu igen en trend i den modsatte retning, hvor mange ser vedvarende energiteknikker, bioteknologi, nanoteknologi og informationsteknologi som løsninger på vores udfordringer med klima, naturødelæggelse og overforbrug af ressourcer.

Man forventer, at disse teknologier leder os hen imod en ”grøn omstilling” og et bæredygtigt samfund. En af de bedste forudsætninger for forståelse er i alle tilfælde oplysning om disse teknikker og deres naturvidenskabelige grundlag,

Med internettets udbredelse og de utallige informationskanaler i dag er interessen for og berettigelsen af Naturvidenskabeligt Selskab på Fyn naturligt blevet mindre med årene.

For fem år siden – i forbindelse med selskabets 70 års-fødselsdag – nedlagde vi faktisk selskabet officielt. Det skete i forvisningen om, at ånden og arbejdet føres videre på anden vis.

Det sker for eksempel i Ungdommens Naturvidenskabelige Forening (UNF), hvor unge mennesker arbejder energisk og kompetent med formidling i øjenhøjde med et bredt publikum. Universiteterne udbyder foredrag og meget andet som en del af deres informationsforpligtelse, og Folkeuniversitetet, Studenterhuset, biblioteker og mange nye og gamle medier fortæller nyt fra forskningen.

Naturvidenskabeligt Selskab på Fyn afgår hermed ved døden. Men formidlingen af naturvidenskab lever heldigvis godt videre.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce