Annonce
Ærø

Natursafari: Oplev nattergale og strandurter i Voderup i pinsen

Nils Ørum-Nielsen overtog gården Vesteraas ved Voderup på Ærø i 2004. Gården, der grænser op til Voderup Klint, har 20 hektar jord, hvor Nils Ørum-Nielsen guider interesserede rundt i naturen. Arkivfoto

Voderup: På gården Vesteraas i Voderup tilbyder naturvejleder Nils Ørum-Nielsen to guidede ture i pinsen. Lørdag fra klokken 10 til 11.30 er der mulighed for at opleve nattergalen. Der er i øjeblikket hele fem af slagsen i området, oplyser Nils Ørum-Nielsen.

Pinsesøndag er der strandurter på programmet, når naturvejlederen inviterer til strandsafari fra klokken 14 på dansk og klokken 16 på engelsk. Nils Ørum-Nielsen kalder det en kulturvandring ved en enestående øhavskyst.

- Vi skal smage på 20 forskellige urter af høj kvalitet. Det er lige nu, det topper, og hvor der er masser af sukker i. Det, der er mit ærinde, er at vejlede til at finde, høste og tilberede urterne, siger han.

Turen begynder fra pladsen foran turistkontoret i Ærøskøbing og koster 100 kroner for voksne og det halve for børn under 12 år.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Debat: Man mister noget uerstatteligt og unikt på søfartsmuseet, hvis man fusionerer

Læserbrev: Jeg er ikke fra Marstal, har ikke familie på øen, har aldrig boet der. Men jeg har i en årrække arbejdet sammen med Marstal Søfartsmuseum inkl. coasteren Samka. Jeg er bedrøvet på alles vegne i den i Fyns Amts Avis omtalte tvist, men angår spørgsmålet kompetencer og åbenhed på Marstal Søfartsmuseum, så har jeg oplevet det stik modsatte af, hvad jeg har læst i avisen fredag 27. september. Jeg ville ikke tro det, hvis søfartshistorien i Marstal blev formidlet i et sprog tilpasset tidens normer og formidlingstrends. Når jeg besøger museet eller engagerer dets ansatte i mine projekter, er det afgørende, at de, der formidler historien ikke blot har læst den, de har levet den. De er originaler i ordets fineste betydning. Moderniserer man museet, eller fusionerer man det med eksempelvis Ærø Museum, så mister man noget uerstatteligt og unikt, og jeg, sammen med mange andre, kan lige såvel tage til Holbæk, Helsingør eller Hobro. Jeg kender alt til forskningsmiljøer, hvor den viden der genereres, bliver inden for murerne. På Marstal Søfartsmuseum er det omvendt. Søfartshistorien eksisterer mellemfolkeligt - på museet og i byen. Vil man tættere på, kan man engagere sig som frivillig - dem er der mange af hos Marstal Søfartsmuseum - folk arbejder for at bevare en fælles arv og betragter hinanden i øjenhøjde, ph.d., skolelærer, tømrer eller maskinmester. Indfødt eller tilflytter er underordnet - det væsentlige er søfartshistorien som fællesnævner. Hvad angår kompetencer i øvrigt, så har jeg oplevet museets ansatte og frivillige gøre studerende fra 16 nationer nysgerrige på søfartshistorie, respekt. Gennem de seneste seks år har jeg besøgt Marstal Søfartsmuseum med studerende mange gange. Sidste år havde vi 36 internationale arkitektstuderende på ekspedition i Det Sydfynske Øhav. Heraf er der flere, der på eget initiativ har videreudviklet deres relation til museet og tilført Ærø en række udviklingsidéer. At de gider det, baserer sig på den fantastiske imødekommenhed vi har oplevet på museet - uanset om vi var kvinder eller mænd, fra Holland, Hong Kong eller København.

Annonce