Annonce
Ærø

Naturklummen: Hvad blev der af de sprøjtefri randzoner?

Ruth Nøjgaard er uddannet hortonom (uddannelse inden for havebrug, gartneri, frugtavl og planteskoledrift), og folkeskolelærer.
Annonce

Klumme: For 30 år siden var der også problemer med biodiversiteten, så Danmarks Miljøundersøgelser satte et storskala forsøg i søen, som skulle undersøge, hvilken effekt på artsdiversiteten det ville have at undlade sprøjtning tre meter fra markkanten.

Landmændene blev bedt om at lukke de yderste dyser, når de sprøjtede. Simpelt.

Vi var en flok studerende fra Landbohøjskolen, som blev hyret til at farte land og rige rundt og lave ukrudtsanalyser. Nogle andre tog sig af faunaen.

Vi var eksperter i at kende forskel på ukrudtsplanter på kimstadiet, det vil sige det stadie, hvor kun kimbladene og måske et eller to blade er kommet frem.

Projektet blev ledet af biolog Anna Bodil Hald med streng disciplin og enorm faglighed. Jeg lover, at skatteborgerne fik noget for pengene her.

Turen gik også til Ærø, hvor vi skulle ”tælle ukrudt” på en konventionel gård, som jeg stadig ikke kan huske hvor lå. Måske kan læserne hjælpe?

På trods af at det var hårdt arbejde at skulle stå, sidde eller ligge på knæ i al slags vejr for at tælle kimplanter inden for en Raunkiær cirkel på 0,1 kvadratmeter, og at tidsplanen var stram, var det et job, jeg ser tilbage på med glæde.

Og netop på Ærø havde jeg et af mine skønneste natur øjeblikke.

Jeg sidder i det høje græs og ser ud over en bugt. Solen varmer mig, og jeg nyder det. Pludselig kommer det smukkeste væsen flyvende og sætter sig på et græsstrå tæt ved, og vi sidder sammen der, i hvad der forekommer en evighed.

Et hvidt fjermøl, en lille engel som bebuder det barn, som jeg endnu ikke ved, jeg bærer på.


Den frøpulje, der ligger i jorden, er blevet fattig på arter i landbrugslandet, og det gør mig vred.


Det hvide fjermøl er en lille natsværmer, som er knyttet til snerler. Den er ikke ualmindelig, men det var en meget ualmindelig oplevelse for mig. Et magisk øjeblik, hvor jeg følte mig forbundet med naturen.

Det hvide fjermøl er her stadig, fordi snerler er planter, der klarer sig godt i agerlandet, men hvad blev der af de sprøjtefri randzoner, som skulle redde de mere sjældne plante- og dyrearter?

Anna Bodil Hald skriver i ”Naturen i Danmark”: ”Ved etablering af sprøjtefri randzoner i kornmarker kan mængden af vilde planter efter fem år komme op på samme niveau, som markerne havde midt i 1960'erne. Antallet af plantearter inden for et givet areal bliver dog ikke forøget i samme takt.

Ved genopretning af naturen i omdriftsmarkerne er det således forholdsvis let at øge individmængden af de arter, der allerede findes. Det er meget sværere at øge mangfoldigheden af arter. Det forudsætter nemlig, at nye arter kan sprede sig dertil, og at de har mulighed for at etablere sig.”

Naturklummeskribenter på Ærø-redaktionen

Seks markante ærøboere, der på hver deres måde beskæftiger sig med og interesserer sig for Ærøs natur, vil fremover bidrage til en ugentlig natur-klumme.

Bent Juul Sørensen: Landmand og politiker.

Nils Ørum: Statsautoriseret naturvejleder.

Bjarne Mahler Schou: Arkitekt og sekretær i Ærøs Naturforening

Ruth Nøjgaard: Folkeskolelærer og hortonom.

Lars Briggs: Biolog og leder af Amphi consult

Kim Bang Jensen: Folkeskolelærer og medlem af Det Grønne Råd på Ærø.

Planter kan ikke flyve eller bevæge sig langt, selvom deres frø nogle gange kan. Plantediversiteten skal komme et sted fra, den skal så at sige være der på forhånd. Og det er den ikke! Den frøpulje, der ligger i jorden, er blevet fattig på arter i landbrugslandet, og det gør mig vred.

Anna Bodil Hald skriver også: ”Sprøjtefri randzoners evne til at beskytte sjældne vilde planter i marken er blevet dokumenteret i Tyskland, Schweiz, Østrig og England. Her i landet har vi ikke haft tilstrækkeligt kendskab til forekomsten af sjældne, vilde arter til at kunne undersøge dette aspekt.”

I stedet for ukrudt kunne man altså kalde planterne for markens vilde arter, og dem skænker vi ikke mange tanker, selvom to tredjedel af Danmark består af marker, og 72 procent af Ærøs areal er sprøjtede marker.

Vi ved ikke, hvad vi har mistet med de sjældne vilde markplanter, ja, vi tænker ikke en gang over, at vi har mistet dem, fordi det bare er ukrudt i marken.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce