Annonce
Ærø

Naturklummen: Fredet natur skal behandles ligesom fredede gravhøje

Klokkefrøen ved Voderup Klint er væk. Her ses Lars Briggs ved et af de vandhuller, hvor den hidtil har levet.
Annonce

I 1940’erne var der en stor interesse for Danmarks flora of fauna, som vi i dag kalder "biodiversitet", både fra universiteter, museer, skolelærer og amatører.

Interessen førte til to fredninger af flora og fauna på Ærø i 1949.

Første fredning var Borgnæs Krat, også kendt som Skovmarken, som kan ses fra Øhavstien og Borgnæsvej.

Borgnæs Krat blev fredet, fordi botaniker Alfred Hansen fra Botanisk Museum, oprindeligt fra Ærø, havde opdaget to særlige artsrige hegn ved Borgnæs med over 15 arter af træer og buske, der formentlig nedstammede fra Ærøs originale populationer i de en gang udbredte skove og krat på Ærø.

Ud over træer of buske indeholdt hegnet en række skovbundsurter, blandt andet blå og hvid anemone.


Små fredninger for biodiversitet skal - ganske som fredninger af gravhøje - vedligeholdes, for at de kan opretholde deres status.

Lars Briggs, biolog og konsulent i Amphi Consult


Anden fredning var klokkefrøens vandhul ved Tranderupmark, der kan ses fra Løkkeshøjvej og Tranderupmark.

Da man havde erfaret, at klokkefrøen var sjælden og i stærk tilbagegang i Danmark, blev Ærøs dengang bedste vandhul for klokkefrøen, netop det i Tranderupmark, fredet i 1949.

Vi ved nu, at vandhuller med ynglende klokkefrøer har en særligt høj biodiversitet af ferskvandinsekter og andre invertebrater som guldsmede, vandbiller og igler samt andre paddearter.

Siden 1949 har omgivelserne til de to fredninger ændret sig fra at være små marker uden brug af sprøjtegifte og store maskiner, og med hyppige sædskifte og græssende husdyr, til at være primært sprøjtede kornmarker.

Biodiversiteten er siden gået ned begge steder.

I Borgnæs Krat har specialist i Ærøs vedplanter, Jakob Buhl, blandt andet registreret, at eg og blå anemone er forsvundet.

Vrietorn, benved og rød kornel har nu så få planter, at det har været nødvendigt at samle frø ind andre steder for at etablere reservebestande, i det tilfælde at de skulle forsvinde fra Borgnæs Krat.

Arterne forsvinder fra Borgnæs Krat, blandt andet fordi et levende hegn kræver opmærksomhed og vedligehold (ikke klassisk beskæring, da flere af arterne ikke vil kunne tåle det), og fordi den nærliggende sprøjtning kan have en negativ effekt på skovbundsplanterne som den blå anemone.

Fra vandhullet i Tranderup Mark ved jeg, at de to mest krævende paddearter, klokkefrø og springfrø, er forsvundet, fordi vandhullet ikke er blevet vedligeholdt fra 2006 til 2018.

Ærø Kommune ejer vandhullet, da det er et gammelt fælles vandingshul for kreaturer i Tranderupmark.

Landmanden, der de omkringliggende marker, skal dog roses for frivilligt at have lagt en dyrkningfri bræmme ud omkring vandhullet.

70 år efter fredningen af Borgnæs Krat ville udlægning at dyrkningfrie bræmmer langs hegnet, kombineret med aktivt hegnsvedligehold, formodentlig forhindre yderligere tab af arter.

På samme måde bør vedvarende græsmarker og bræmmer med rigt insektliv kunne opnås omkring klokkefrøens vandhul ved Tranderup Mark og mellem det og nabo-vandhullerne ved at indgå frivillige aftaler med de omkringliggende lodsejere.

Små fredninger for biodiversitet skal nemlig - ganske som fredninger af gravhøje - vedligeholdes, for at de kan opretholde deres status.

De to nævnte fredninger fra 1949 er således oplagte steder at vedligeholde, ligesom man gør med de ærøske gravhøje, og det er oplagte besøgsområder med naturformidling i, hvordan man bevarer biodiversiteten i fremtiden.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Svendborg For abonnenter

Tillidsmand rystet over lukning af kraftvarmeværk: - Vi troede, vi havde frem til 2024. Nu får vi travlt med at omskole os

Annonce