Annonce
Fyn

Narkopåvirket ung bilist med køkkenkniv blev løbet op af politihund

Arkivfoto: Eskil Lyngsøe.
Annonce

Odense: En 15-årig dreng fra Odense blev natten til fredag anholdt, efter han havde forsøgt at stikke af fra politiet i Odense. Det skete, efter en politipatrulje havde standset ham i en bil på Ejby Møllevej klokken 2.15.

Betjentene lagde mærke til bilen, en hvid Iveco varevogn, fordi den kørte med slukkede baglygter. De fik bilen til at standse for at gøre føreren opmærksom på det manglende baglys - og bag rattet viste sig at sidde en lidt for ung chauffør.

Den 15-årige kunne af gode grunde ikke fremvise et gyldigt kørekort, og i stedet for at afvente sagens videre gang, stak han i løb fra betjentene. Han krydsede Nyborgvej og løb ind på Munkedam-stien i det grønne område mellem Eckersbergsvej og Østerbæksvej.

Betjentene sendte imidlertid deres hund efter ham, og den fik løbet drengen op, oplyser Fyns Politi.

Drengen blev visiteret, og foruden nøglen til varebilen, som han fortalte, at han havde taget fra et familiemedlem uden at have fået lov, fandt betjentene drengen i besiddelse af en køkkenkniv med et 8,5 centimeter langt blad.

Da politiet testede drengen, viste det sig, at han var påvirket af hash.

Både drengens familie og de sociale myndigheder er blevet kontaktet.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Fyn

90 anmeldelser på tre døgn om for høj musik: Nu skal det stoppe og politiet vil dele bøder ud

Annonce