Annonce
Langeland

Narko og våben på Langeland: 41-årig anker lang fængselsstraf

Retten i Svendborg lagde lokaler til sagen. En tidligere dømt i sagskomplekset vil have sin dom prøvet i landsretten. Arkivfoto: Michael Bager
41-årig mand vil frifindes - anklager vil have strengere straf

LANGELAND: En 41-årig mand, der ved Retten i Svendborg i september blev idømt fire og et halvt års fængsel for ulovlig våbenbesiddelse under særligt skærpende omstændigheder og for salg af amfetamin, har anket dommen til landsretten. Han vil frifindes, oplyste han forsvarer, Vilhelm Dickmeiss, i forbindelse med retssagen mod den 21-årige ved Retten i Svendborg.

Her var flere advokater med, da der stadig udestår sager mod andre i et omfattende sagskompleks, der især har tråde til et par ejendomme på Tullebølleegnen, men også rummer forhold fra Svendborg og omegn. Den 41-årige havde i øvrigt under sin vidneforklaring ikke pligt til at svare på spørgsmålet, der kunne bringe ham "i fedtefadet" i forhold til hans egen sag.

Anklagemyndigheden har så gjort det, der juridisk kaldes kontraanket. Anklagemyndigheden går efter en strengere straf til den 41-årige.

I slutningen af oktober kommer yderligere tre personer for retten, oplyser anklager ved Fyns Politi, Christian Nielsen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Svendborg For abonnenter

Bagsiden af massiv tilflytning: Kommuner kan bygge sig ihjel

Leder For abonnenter

Fyns Amts Avis mener: Offentlige opråb er nødvendige

Det er al ære værd, når offentligt ansatte tager bladet fra munden, som det er sket flere gange de seneste uger, hvor politiassistenter har ytret bekymringer om politiets manglende tilstedeværelse i mindre samfund som Langeland. Her er det blandt andet kommet frem, at nogle af de politiassistenter, der skal have kriminaliteten under kontrol, oplever, at det ikke er muligt med den måde, Fyns Politi tilrettelægger deres arbejdet på. Det er kommet frem, at de rutinemæssige besøg til områder som Langeland langt fra opleves som tilstrækkelige i forhold til at løse de udfordringer, der er. Og det er kommet frem, at politiassistenter godt forstår, hvis befolkningen mister tilliden til politiet. Det kræver mod at stå frem og offentligt gøre opmærksom på udfordringer, der handler om ens egen arbejdsplads. Det er de færreste ledere, der bifalder det. Og det er noget, som risikerer at lægge et stort pres på den modige. Så meget desto mere er der grund til at være taknemmelig, når det sker. For det er tvingende nødvendigt for et velfungerende samfund, at offentligt ansatte tager bladet fra munden, hvis de oplever, at de ikke kan stå inde for det, der sker på deres arbejdsplads - eller for at nuancere debatten om netop deres arbejde. Tænk, hvis flere gjorde det samme. Hvis flere sagsbehandlere i jobcentre turde stå frem og fortælle om deres arbejdsforhold og konsekvenserne af de få ressourcer, som mange jobcentre kæmper med at få til at række. Eller hvis flere pædagoger turde stå frem og fortælle om, hvordan få hænder i vuggestuer og børnehaver påvirker børnenes dagligdag. Det ville give et vigtigt indblik i, hvordan velfærdssamfundet reelt ser ud nogle steder. Og det ville kunne være med til at skubbe på en positiv udvikling de steder, der trænger til det. Offentligt ansatte har faktisk en udstrakt ytringsfrihed og har som udgangspunkt ret til på egne vegne at deltage i den offentlige debat og fremføre personlige meninger og synspunkter - også om emner, der vedrører deres arbejdsområde. Den offentligt ansattes ytringsfrihed er med andre ord beskyttet, så længe personen ikke udtaler sig på arbejdspladsens vegne. "Hvo intet vover, intet vinder", lyder et gammelt dansk ordsprog. Der er ingen tvivl om, at bare tanken om at stå frem med sit eget syn på ens arbejdsplads eller arbejdsforhold kan give mange hjertebanken og sved på panden. Også selv om man blot beskriver virkeligheden, som man oplever den. Men forhåbentlig kan de modige inspirere til, at der med tiden kommer flere offentlige opråb. Det vil give et nødvendigt indblik i samfundets mange forskellige demokratiske maskinrum, som vi alle er afhængige af og betaler til. Og så vil det kunne være med til at skubbe på en positiv udvikling - alene fordi virkeligheden bliver synlig.

Annonce