Annonce
Svendborg

Nana fra Svendborg var ikke i tvivl: De bier skal beskyttes

Historien om den hårde fremfærd mod de fredelige buksebier gik landet rundt og endte i en regulær shitstorm, anført af Morten D.D fra Naturhistorisk Museum. Foto: Johan Gadegaard
Nana Agger fra Svendborg er fastligger på Venø Klit Camping i Vestjylland. Da hun fandt en koloni af buksebier på et af græsarealerne på campingpladsen, var hendes første tanke, at de skulle beskyttes. Ikke mindst efter historien fra Hundested, hvor en tilsvarende koloni blev udryddet.

I slutningen af juni havnede Halsnæs Kommune i en regulær shitstorm, efter at de havde sat en skadedyrsbekæmper til at udrydde en stor koloni af bier nær Hundestedskolen. Det viste sig bagefter, at der var tale om buksebier, som både er fredelige og ude af stand til at stikke. Så da Nana Agger fra Svendborg for to uger siden ankom til sin faste campingplads på Venø i Vestjylland og fik øje på en koloni af samme art, var hun ikke i tvivl: De skulle beskyttes.

- Vi skal passe på insekterne. Det står desværre rigtig slemt til med dem de fleste steder. Nogle af de andre campinggæster ville helst have bierne fjernet. Men jeg tog billeder af dem og sendte dem til min mand. Han ved en masse om insekter og skrev hurtigt tilbage, at der var tale om pragtbuksebier. Den samme art som blev udryddet i Hundested, og da de andre hørte det, vendte stemningen, fortæller Nana Agger.

Efter aftale med campingpladsen blev det meste af kolonien hegnet ind med stolper og minestrimmel, og på en Facebookside for fastliggere på campingpladsen fortalte hun om pragtbuksebien. Nu ses det tydeligt, at området er forbeholdt bierne, og indhegningen bringer glæde til både store og små ifølge Nana Agger.

- Nu synes alle, at det er sjovt og spændende. Børnene har fået at vide, at bierne ikke stikker, og der er tit nogen forbi for at kigge. Jeg har sat sedler op ved indhegningen, så alle kan se, at de er både spændende og ufarlige.

Annonce

Fakta om buksebier

Dens danske navn er pragtbuksebi.

Videnskabeligt navn: Dasypoda hirtipes.

Familie: Sommerbier.

Arten bliver 13-15 mm lang. Hunnen er lidt større end hannen og betydeligt mere iøjnefaldende med sine tykke orange gravebukser på bagbenene.

Arten er almindelig i Danmark.

Hunnen graver huller på op til 70 centimeters dybde med sidegange på 10-15 cm. Her placeres et æg på en pollenkugle, der placeres på 3 ben for at undgå mug. Larven overvintrer.

Arten samler pollen på kurveblomster. Typisk kongepen, høgeskæg, gyldenris m.fl.

Den tiltrækker en del parasitter, som bl.a. kommer for at stjæle pollen.

Pragtbuksebien har en brod, men den kan ikke trænge gennem selv den tyndeste menneskehud. Desuden skal den provokeres voldsomt, før den forsøger at stikke.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Debat: Min søn er for stor til at få hjælp til sin ordblindhed

Lokaldebat: Vi gør det ikke godt nok. Der sidder alt for mange ordblinde ude i folkeskoleklasserne uden den rette og nødvendige understøttende undervisning, og jeg bliver lidt frustreret, når jeg på TV2/Fyn kan se, at Svendborg Kommune nu sender et meget lille antal ordblinde elever på kursus. Tilbuddet retter sig nemlig kun til elever fra kommunens mellemtrin (4.-6. klasse), og det er er ikke godt nok. Siden min søn på 13 år gik i fjerde klasse, har jeg kæmpet en kamp for at få den rette hjælp og støtte til ham. Alt sammen uden held. Det blev kun til månedlige lange møder med skolelærerne, uden at der egentlig blev gjort noget. Den nationale ordblindetest blev han først præsenteret for i femte klasse, og det skete med nogen modstand fra skolen, som helst ikke ville teste eleverne for ordblindhed. Selv efter han var blevet testet ordblind, fik han ingen hjælp. Der skulle gå halvandet år med møder og en handlingsplan, som ikke blev gjort færdig. Under dette meget frustrerende forløb gjorde jeg skolen opmærksom på, at der findes kurser til ordblinde børn. Et tilbud, som Odense Kommune sender deres ordblinde elever på, og som er identisk med det tilbud, som nu findes til nogle elever i Svendborg Kommune. Jeg opfordrede Issøskolen til at gøre brug af netop disse kurser, som er nævnt i TV2/Fyn i denne uge, men jeg er alle gange blevet afvist. Nu går min søn så i syvende klasse, handlingsplanen er ikke blevet givet videre, og derfor bliver der ikke fulgt op på hans læse- og skrivevanskeligheder. Han er jo så heller ikke elev i mellemtrinnet længere, og derfor bliver han ikke tilbudt det kursus, som Svendborg Kommune nu tilbyder til skolebørn. Da jeg også fredag den 17. januar i år bliver opmærksom på, at Issøskolen har fem elever med på det aktuelle kursus i Svendborg Kommunes regi, gør jeg opmærksom på, at jeg også gerne vil have hjælp til min søn nu. Det er bare ikke længere en mulighed, fordi han ikke længere er elev i mellemtrinnet. Det gør mig både vred og ked af det. Især fordi disse elever med et pænt ord bliver kaldt ressourceelever, hvilket dækker over, at de har udfordringer. Jeg er sikker på, at disse børn og også min søn ville have færre udfordringer, hvis de og han får den rette hjælp så tidligt som muligt. Sådan gør man i øvrigt også i hovedstadsområdet.

Danmark

Mette F: Østdanmark skal betale mere for et land i balance

Annonce