Annonce
Danmark

Naboer til vindmøller vil have støjgrænser - ikke penge

Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Forening for naboer til kæmpevindmøller er skuffet over politisk aftale om kompensation til vindmøllenaboer.

5000 kroner om året gør ikke nogen nævneværdig forskel. Og muligheden for at sælge et hus tæt på en nyopført vindmølle - til en pris vurderet af en uafhængig myndighed - er ikke nogen stor hjælp.

Det mener Landsforeningen Naboer til Kæmpevindmøller, som ikke er imponeret over en ny politisk aftale om kompensation til borgere, der bor i nærheden af nye vindmøller og solcelleanlæg.

- Aftalens resultat er forventeligt. Det er ikke overraskende, men det er bekymrende, at man, som landsforeningen opfatter det, udlægger et røgslør for det, der er det egentlige problem.

- Det egentlige problem er ikke økonomi, siger næstformand Karsten Drøjdal.

Han peger på, at der derimod er brug for bedre beskyttelse af naboernes helbred. Og i den forbindelse er det støjen fra vindmøllerne, der skal sættes ind overfor, mener Landsforeningen Naboer til Kæmpevindmøller.

- Der skal være støjgrænser for vindmøller ved alle vindhastigheder. Støjen skal måles i husene og ikke beregnes. Afstanden til naboer skal øges til mindst ti gange møllens højde, siger Karsten Drøjdal.

For borgere vil den nye aftale betyde, at boligejere, der bor tæt på nye vindmøller, vil kunne sælge deres bolig til dem, der opstiller vindmøllerne, til en pris vurderet af en uafhængig myndighed.

Det vil ske i en afstand på fire til seks gange vindmøllens højde.

Det er Taksationsmyndigheden, der vurderer prisen. Og den myndighed har Karsten Drøjdal ikke stor tiltro til.

- At det er Taksationsmyndigheden, der skal vurdere, hvad boligen er værd, er et grænseoverskridende overgreb på naboerne, siger han.

Næstformanden henviser til, at flere naboer til vindmøller har lagt sag an mod myndigheden - og har fået medhold - fordi de mente at være berettiget til en større erstatning, end Taksationsmyndigheden vurderede.

Inden for fire til otte gange vindmøllens højde vil naboer - hvis de ikke sælger - kunne få 5000 kroner om året skattefrit. Naboer mindre end 200 meter fra et solcelleanlæg vil kunne få 2000 kroner om året.

Mens naboernes egen forening er skuffet over aftalen, er man anderledes positiv hos Wind Denmark, brancheforeningen for selskaber i vindsektoren.

I en kommentar skriver administrerende direktør Jan Hylleberg:

- På området for vind er vi overordnet meget tilfredse med, at der er fundet en balance, så de nærmeste naboer til vindmøller får bedre vilkår, og at lokalsamfund og kommuner atter kan se frem til en kontant gevinst, når de bidrager i den grønne omstilling.

Dansk Energi støtter også op om den politiske aftale, fortæller Kristine Grunnet, der er branchechef for vedvarende energi.

- Vi er glade for, at politikerne har taget bestik af situationen og vil indføre et system, som i langt højere grad kompenserer naboerne til vindmøllerne og solcellerne direkte, siger hun.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ishockey

Bulldogs hårdt straffet på 21 sekunder

Debat

Debat: Prostitution er dybt skadeligt – lad os hjælpe udsatte ud

Regeringer er forskellige. Der er røde, der er blå. Men der er først og fremmest de politiske ideologier og værdier til forskel. Derfor er der nogle af de opgaver, man ”arver” som ny minister, som man slet ikke kan se sig selv i politisk. Sådan er det for mig, når det kommer til prostitution. Her nedsatte den tidligere VLAK-regering en arbejdsgruppe, som blandt andet skulle se på normalisering af prostitution som erhverv. Arbejdsgruppen var et udtryk for, at der i den tidligere regering var liberalistiske strømme med stærk tro på markedets velsignelser – også når det kommer til køb og salg af menneskers kroppe til sex. Det er i mine øjne helt misforstået – og et mærkeligt skønmaleri – at tale om prostitution som et normalt erhverv på linje med dét at være tømrer eller folkeskolelærer. Prostitution kommer med en meget høj pris: udnyttelse, vold og voldtægter. Et arbejdsmiljø, der er hårdt, og som giver skader på krop og psyke. Fra kønssygdomme til PTSD, angst og depression. Man kan slå vejen forbi en af Rederne, der er et frirum for gadeprostituerede. Her kan man høre om en hverdag præget af ofte ubehandlet psykisk sygdom, stofmisbrug, rådne tænder, ubehandlede fysiske sygdomme, stor utryghed og alt for mange, der udsættes for vold og voldtægt af kunder, bagmænd og andre i prostitutionsmiljøet. VIVE’s kortlægning af prostitution bekræfter det billede og beretter i øvrigt om, hvordan en del borgere med prostitutionserfaringer giver udtryk for, at de har psykiske problemer som stress, PTSD, angst, depression, bipolar lidelse, søvnproblemer og personlighedsforstyrrelse. For dele af dem er det i kombination med et misbrug af hash, heroin, amfetamin, kokain eller alkohol. Ifølge VIVE’s kortlægning bliver mennesker i prostitution udsat for vold og voldtægt af kunder, bagmænd og andre personer i prostitutionsmiljøet. I gadeprostitution har 41 procent oplevet vold inden for et år. Men også i escortprostitution, som mange ellers forbinder med de glamourøse billeder fra Pretty Woman, har hver fjerde været udsat for vold. Flere mennesker i prostitution er også utrygge ved risikoen for at blive udsat for vold og voldtægt. Vi skal have færre – ikke flere – mennesker ind i prostitution. Og arbejdet for bedre vilkår for prostituerede handler om at lappe de huller i vores velfærdssamfunds sikkerhedsnet, som de er faldet igennem. Det skal ske med en bedre sundhedspolitik, så ingen prostituerede bliver udskrevet fra sygehusene til gaden, fordi de ikke kan rummes på de travle sygehusafdelinger med deres mange forskellige problemer. Det skal ske med ordentlig behandling af psykiske sygdomme og traumer. Og det skal ske med bedre hjælp til sociale problemer som hjemløshed og dyb gæld. Arbejdsgruppens mål om at forbedre forholdene for de prostituerede lægges på ingen måde i graven. Tværtimod skal vi gøre mere for at hjælpe mennesker i prostitution til bedre forhold – og hjælpe flere ud af prostitution. Jeg anerkender, at nogle prostituerede i Danmark befinder sig i en juridisk gråzone. På den ene side er det lovligt at prostituere sig, hvis man ellers er over 18 år, er registreret som selvstændigt erhvervsdrivende og betaler skat. Men på den anden side er prostitution som erhverv ikke et lovligt erhverv. Derfor kan man som prostitueret for eksempel ikke blive medlem af en A-kasse. Men for de udsatte kvinder, der trækker på gaden for at få råd til det næste fix, eller som er ofre for menneskehandel og betaler af på en gæld til menneskesmuglerne ved prostitution, er svaret ikke A-kasse. Flere borgerlige leger med tanken om at give prostituerede ret til dagpenge. Men med dagpengesystemet følger pligter: at man står til rådighed selv. Og er en branche anerkendt, kan man ikke som ledig sige nej til at stå til rådighed for også den del af arbejdsmarkedet. Så med en liberalisering eller normalisering skulle vi så se ledige anvises til virksomhedspraktik på et bordel? Og hvad med arbejdsmiljølovgivningen? Ville en ufrivillig graviditet på baggrund af et sprunget kondom tælle som en arbejdsskade? Skulle en gruppevoldtægt udløse strakspåbud fra Arbejdstilsynet? Ville den nedslidte prostituerede, der ender med stomi på grund af for mange anale penetrationer, skulle have erstatning for tabt arbejdsfortjeneste? Det er brutale spørgsmål, der samtidig udstiller det absurde i at betragte prostitution som et normalt erhverv. Betyder det så, at den lykkelige luder ikke findes? Nej, det gør hun sikkert. Men jeg tror, der er en grund til, hun altid omtales i ental. Jeg vil gerne lytte til de ressourcestærke prostituerede i forhold til, hvordan vi kan sikre bedre forhold. Men mit fokus vil altid være at hjælpe de udsatte kvinder ud af prostitution og til et tryggere liv. Ikke at gøre branchen mere attraktiv at gå ind i.

Svendborg For abonnenter

Ansat på Grønnemoseværkstederne: - Jeg kan godt lide, når det hele er præcis, som det plejer at være

Annonce