Annonce
Fyn

Nøgletallet er det næsthøjeste på Fyn, og nu er flere lokale skoler ramt af coronatilfælde: Skoleklasser sendes hjem

Langeskov Skole har i øjeblikket to enkeltståede tilfælde af coronavirus, og det har betydet, at flere skoleklasser er hjemsendt til virtuel undervisning. Arkivfoto: Roland Petersen
Kerteminde Kommune har i den seneste uge oplevet en markant stigning i coronasmitten, og flere tilfælde har betydning for skoleklasser.
Annonce

Opdateret 2. december klokken 14:05 med incidenstallet for onsdag

Nordøstfyn: Onsdagens corona-tal viser, at Kerteminde Kommune fortsat har det næsthøjeste incidenstal - smittetilfælde per 100.000 indbyggere - på Fyn. I den seneste uge har kommunen oplevet et smittetryk med 31 tilfælde og et incidenstal på 130,5.

I Marslev har børnehuset været lukket ned siden mandag grundet et lokalt smitteudbrud med fire tilfælde, men børnehaven er genåbnet onsdag. Nu kan børnene vende tilbage efter en negativ test.

På de lokale skoler er det enkeltstående tilfælde.

Det fortæller Annemette Haahr Winther, chef for unge og skole i Kerteminde Kommune.

- Jeg kan bekræfte, at vi har coronasmittede på Langeskov Skole.

Hun tilføjer dog, at der ikke er tale om et decideret coronaudbrud, da der er tale om enkeltstående tilfælde.

- Vi har haft løbende smitte på et par årgange. Vi havde to elever i sidste uge, som blev bekræftet smittet i to forskellige klasser.

Annonce

Alle 8. klasser sendt hjem

Anders Bjældager, kommunaldirektør i Kerteminde, fortæller, at Langeskov Skole - nærmere bestemt afdeling Bakken - nu har hjemsendt klasser.

- Jeg blev i fredags orienteret om, at der var smitte på Langeskov Skole, og på den baggrund har de været nødt til at afgrænse og hjemsende nogle. De følger samme procedurer og retningslinjer, som vi gør på alle andre skoler og dagtilbud, at de lærere og elever, der opfattes som nære kontakter, sendes hjem og kan først vende tilbage, når de har en negativ test.

Da eleverne har haft undervisning på tværs af klasserne, er alle 8. klasser sendt hjem fra skolen.

Annonce

Byskolen har også et tilfælde

Anders Bjældager fortæller også, at Kerteminde Byskole i øjeblikket er ramt af coronavirus.

- Vi har i dag (onsdag, red.) måtte tage hånd om en enkelt klasse på Kerteminde Byskole, der er påvirket. Der er fire lærere og pædagoger og enkelt klasse, der er hjemsendt på baggrund af ét tilfælde.


Vi har haft løbende smitte på et par årgange. Vi havde to elever i sidste uge, som blev bekræftet smittet i to forskellige klasser

Annemette Haahr Winther, skolechef i Kerteminde Kommune


Annonce

Fri for corona-udbrud på skoleområdet

Annemette Haahr Winter oplyser, at skolerne forebygger smitte ved at begrænse den enkeltes elevs kontaktflader. Skolerne har været fri for udbrud indtil videre.

- Vi har ikke tilfælde, hvor smitten kan konstateres at have foregået i skolen. Det er netop enkeltstående tilfælde, og så ryger de alle sammen hjem og bliver testet. Vi har ikke haft situationer, hvor det var en halv klasse eller en håndfuld, der er blevet smittet.

Hun tilføjer også, at ved smittetilfælde er der straks en procedure, som bliver igangsat.

- På den måde er vi virkelig godt kørende på at have et velfungerende beredskab, når vi har en smittet. Vi ved præcis, hvem der skal orienteres om hvad. Vi har standardskabeloner for, hvad der bliver orienteret om til hvem. Vores medarbejdere tilkendegiver, at de oplever, at der bliver taget hurtigt og effektivt hånd om det.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Sport

Danmark slider sig i VM-semfinalen i vild gyser

Faaborg-Midtfyn For abonnenter

De lovede, det ikke ville ske: Birgit bliver blændet væk fra sin terrasse af solvarmepark

Annonce