Annonce
Fyn

Næsten et hver dag i juni og juli: Antallet af uheld på E20 er det højeste i seks år

Fynske Motorvej har mærket den øgede trafik på grund af de mange danskere, der i år holder ferie. Antallet af uheld i sommeren er det højeste i årevis. Arkivfoto: Michael Bager
Der har været 54 uheld på Fynske Motorvej i juni og juli. Det er det højeste antal i de to første sommermåneder i seks år, viser nye tal fra Vejdirektoratet.
Annonce

Hold nu afstand, vær opmærksom og sænk farten. Sådan lød opfordringen fredag fra Fyns Politi, efter juni og juli hidtil har budt på 54 uheld på Fynske Motorvej.

Og der er sket usædvanligt mange uheld på motorvejen denne sommer. Det viser et udtræk af uheldstatistik for perioden 2015-2019, som Vejdirektoratet har foretaget for avisen.

De 54 uheld er det højeste antal i alle årene - og en stigning på 28 procent i forhold til de 42 uheld sidste år.

Tilbage i 2017 var der også mange uheld i juni og juli, hvor der var 52, mens der var færrest i 2015 med 35 uheld i løbet af de to sommermåneder.

Trafikken i 2020 har i løbet af sommeren også været tættere end sædvanligt på grund af coronapandemien, der har afskrækket mange fra at holde ferie i udlandet. På Fynske Motorvej har der nogle steder været op mod 14 procent flere trafikanter i en af helt de store rejseweekender i juli.

Annonce

Få tilskadekomne

En 19-årig aarhusianer døde natten til fredag, efter han forulykkede på Fynske Motorvej torsdag aften i en soloulykke. Men ellers har de fleste uheld i sommertrafikken primært været med materiel skade, når biler med for kort afstand til den forankørende ikke har kunnet nå at bremse i den tætte trafik.

Sådan er billedet også i statistikken for 2015-2019, hvor der i årrækken er sket blot ni uheld med tilskadekomne ud af i alt 224 uheld.

De 155 af uheldene er kategoriseret som såkaldte ekstrauheld, hvor der ikke vurderes at være sket materiel skade for over 50.000 kroner, mens der ved 60 uheld er sket skade på bilerne for større beløb.

Uheld på Fynske Motorvej i juni og juli

2015: 35 uheld, heraf 3 med personskade

2016: 47 uheld, heraf 2 med personskade

2017: 52 uheld, heraf 1 med personskade

2018: 48 uheld, uvist antal med personskade

2019: 42 uheld, heraf 3 med personskade

2020: 54 uheld (antal personskader ikke oplyst, red.)

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce