Annonce
Ærø

Næstekandidaterne om udfordringer med rekruttering: - Vi skal sikre et ordentligt arbejdsmiljø

Fire kandidater til kommunalvalget forholder sig til rekruttering til social- og sundhedsområdet. Foto: Michael Bager
Politiske spidskandidater optræder ofte her, der og allevegne, men hvad med de kommunalvalgskandidater, der står lidt længere nede på listen? Frem mod valget spørger avisen næstekandidaterne, hvad de mener om alt fra boliger og bosætning til børnehaver og bæredygtighed.

Ærø: 49 kandidater kæmper om 15 pladser på Rådhuset. I månederne op til et kommunalvalg rettes mikrofoner og kameralinser en stor del af tiden mod de politikere, der agerer spydspidser på opstillingslisterne. Men uden de partisoldater, der har fået plads som nummer to, tre eller ti på listen - næstekandidaterne - ville hverken partier eller lokallister hænge sammen.

Over de kommende uger vil redaktionen med jævne mellemrum stille et enkelt spørgsmål til en håndfuld af Ærøs næstekandidater.

Denne gang forholder de sig til:

Annonce

Hvad skal der gøres ved rekrutteringsudfordringer på social- og sundhedsområdet?

Lisbeth Lumby Rasmussen (V)

- Jeg tænker, at vi skal forbedre forholdene for de ansatte – ikke kun ved social- og sundhedshjælperne, men generelt på sundhedsområdet. Derfor vil Venstre også arbejde for at sætte flere midler af, så vi kan øge løntilskuddet til medarbejderne. Det er en af tingene. En anden ting, vi vil arbejde for, er, at vi vil forsøge at sikre, at der bliver bedre pendlermuligheder. Det vil sige, at færgetiderne er af sådan en karakter, at man kan komme over og møde på arbejde og komme hjem igen uden at have for lang ventetid herovre. Derudover vil vi også gerne øge bosætningsmulighederne. Og hvis vi får yngre mennesker til at flytte til øen, så sikre at de får gode børnepasningstilbud. Det er nogle af de ting, jeg tænker, er vigtige for at rekruttere medarbejdere.

Lisbeth Lumby Rasmussen, kandidat for Venstre. Privatfoto.

Charlotte Aabye (K)

- Hvis vi skal have udbygget vores sosu-uddannelser på en eller anden måde – og det skal vi jo - så vil det være en fantastisk ide, hvis man kunne tage hele uddannelsen online her fra øen. Selvfølgelig vil der være noget praktisk, som de skal have uden for øen. Men ellers synes jeg, at det er noget, der skal arbejdes enormt meget på, så vores velfærdssystem bliver lige så godt som alle andre steder.

- Den ene i et parforhold kan måske for arbejde inden for sit område her på øen, mens den anden ikke kan, og så vil det være en god ide med mulighed for en omskoling uden, at man skal væk fra øen. Så give den mulighed både til nuværende beboere og tilflyttere til øen. Man kunne for eksempel lave det på navigationsskolen.

Charlotte Aabye, kandidat for Det Konservative Folkeparti. Foto: Peter Fröhlich

Michael Brande (R)

- Jeg synes, at de problemer, som det virker til, at der er på området, skal løses. Så skabe nogle ordentlige arbejdsforhold - vi skal sikre, at der er et ordentligt arbejdsmiljø, så folk på området, ikke stopper igen. Det må være det primære.

Michael Brande, kandidat for De Radikale på Ærø. Privatfoto


Frank Varsnæs (M)

- Man skal gøre det attraktivt og muligt at flytte til øen. Og man skal være sikker på, at man kommer til et godt og trygt arbejdsmiljø. Der er jo meget fokus på det i øjeblikket. Og som jeg ser det, er der noget, der skal rettes op på, så folk føler sig trygge og velkomne.

- Det skal også være muligt at købe et hus eller leje sig ind et hus, hvis man ikke lige vil købe et hus fra dag et. Men jeg må inddrømme, at jeg ikke er så godt inde i lokalplanen endnu, at jeg har et overblik over, hvor mange lejeboliger der er. Men dernæst skal det også være muligt at pendle frem og tilbage. Der har vi jo adskillige færgeforbindelser, og man kunne måske gøre noget for at gøre det attraktivt for folk, der i første omgang ikke flytter til øen, men bare skal arbejde på social- og sundhedsområdet, så de har mulighed for at tage frem og tilbage hver dag. Det skal bare være billigt, for næsten ikke at sige gratis at pendle. Så en slags overgangsordning inden, at man finder det rigtige sted at bo herovre.

Frank Varsnæs, kandidat for Ærø i Centrum: Privatfoto
Annonce
Svendborg

Tag kandidattesten her

Sport For abonnenter

Fem kilometer i Ommel med løbestjernen Abdi Ulad: - Jeg har altid søgt at være selvstændig

Danmark

Fredagens coronatal: Yderligere 1270 er testet positive for corona

Annonce
Annonce
Annonce
Langeland

Spodsbjerg i opråb: - Der kommer en skolebus meget tidligt om morgen og en igen sidst på eftermiddagen, og det er det

Sport For abonnenter

Navne fra Rise Sparkasse Arena: Altmuligmanden Niels

Ærø

Uhyggelige græskar skåret i Marstals gågade: - De voksne er meget engagerede

Sport

Fem på stribe for Rabbits

Faaborg-Midtfyn

Én faktor betyder 'alverden', konkluderer valgforsker: Se kortet her - sådan stemte du og dine naboer sidste gang

Kultur For abonnenter

Rockstjerner uden filter: Nyt koncertkoncept lagde eminent fra land med veloplagte sangskrivere

Fyn For abonnenter

Link til artikel med opdaterede corona-tal fra din kommune

Navne

Gudstjenester

Fyn

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Langeland

Fyns Amts Avis mener: Debatten om Rema 1000 har udviklet sig til en farce - her er fakta

KANDIDATTEST

Ved du hvem, du vil stemme på? Tag kandidattesten her

Sport For abonnenter

Håneretten på spil lørdag: Pytlick versus Pytlick

Erhverv For abonnenter

Anders Borring har solgt sin virksomhed for over 500 millioner kroner: Nu vil han hjælpe fattige kvinder og børn

Fyn

Flere afgange aflyses resten af dagen: Store forsinkelser i togtrafikken på Fyn og i Jylland

Annonce