Annonce
Sport

Næsby tyvstartede foråret i 2. division nord for Limfjorden - formstærke Jammerbugt var for stor en opgave

Næsby og angriberen Marcus De Claville Berthelsen - her i efteråret i kamp mod FC Sydvest - slås hårdt for at undgå nedrykning fra 2. division til Danmarksserien. Næsby har efter lørdagens kamp mod Jammerbugt spilllet halvdelen af de 26 kampe i 2. division, der i denne overgangsturnering spilles uden slutspil. Foto. Birgitte Carol Heiberg
Men Jammerbugt ændrede 0-0 ved pausen til sejr 4-1 og røg på førstepladsen i 2. division. Nu venter der Næsby et brag af et lokalopgør mod Svendborg-Oure FA om 14 dage.

FODBOLD: Næsby Boldklub skal i foråret kæmpe hårdt for at overleve i 2. division og har nu 13 kampe tilbage til at sikre kunststykket.

Lørdagens tyvstart ude mod Jammerbugt var en voldsomt udfordrende opgave på forhånd, fordi nordjyderne ikke har tabt en eneste af sæsonens hidtidige 10 kampe. Hjemmeholdet havde nogle hængepartier fra efteråret, hvor Nordjylland en overgang var lukket separat ned.

Næsby har siden nytår sagt farvel til den så småt rutinerede angriber Mikkel Ørbech, der ikke længere har tid på grund af den civile karriere, og midtbanekrigeren Anders Nielsen er reelt gået på fodboldpension på det plan.

Men træner Kristoffer Johannsen var på forhånd pænt optimistisk, fordi holdet har præsteret solidt spil i testkampene.

Det stod 0-0 ved pausen i Pandrup, hvor Jammerbugt har hjemme, men kort inde i 2. halvleg scorede først Michael Stokbro og Max Møller, og så var det igen grad både op ad bakke - og hele molevitten - for Næsby, der var nødt til at satse fremad.

Marcus De Claville Berthelsen reducerede efter en times tid for Næsby til 2-1, men pænt hurtigt slog Max Møller til igen, og med et kvarter igen blev det svært for fynboerne, og da hjemmeholdet udbyggede føringen til 4-1 med elleve minutter tilbage, var kampen definitivt afgjort.

Annonce

Drama mod Svendborg-Oure

Med sejren rykkede Jammerbugt op på førstepladsen foran Frem og B93, og nordjyderne har endda stadig henholdsvis én og to kampe i hånden på forfølgerne i kampen om den enlige og direkte oprykningsbillet.

Næsbys næste match får karakterer af en klassisk skæbnekamp, når den fynske rival fra samme bundregion, Svendborg-Oure FA, gæster Stærehusvej lørdag den 13. marts klokken 14.00.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Langeland

Fernisering i fire kunsttårne

Svendborg

Eksamensfri og karakterfri: Skolefolk vil åbne ny friskole i Tankefuld

Debat

Fyns Amts Avis mener: Ny sydfynsk friskole kan ramme megatrend

Annonce