Annonce
Debat

Når eleven hverken skal i almindelig skole eller specialskole - Klumme om mellemformer: Mellem hvad og hvorfor?

Ane Qvortrup. Klummeskribent for Fyns Amts Avis. FOTO: Andreas Bastiansen

Mellemformer er det nye sort. Nye mellemformer opstår mange steder rundt omkring i hele landet, også i Svendborg Kommune, hvor der pt. afprøves forskellige tilgange til mellemformer.

Men hvad er en mellemform? En mellemform beskrives som et skoletilbud, der ligger mellem en almindelig folkeskoleplads og en specialskoleplads. Tilbuddet gives til elever, der af den ene eller anden grund – for eksempel funktionsnedsættelser, trivselsmæssige forhold, læringsmæssige udfordringer eller familiære problemer – i kortere eller længere tid har brug for ekstra støtte, men hvor en plads på en specialskole ikke er nødvendig.

Som både skoleforsker og forældre bakker jeg op om de nye mellemformer. Det er tiltrængt, at der kommer fokus på mere varierede former og en større fleksibilitet end det, som det årelange fokus på inklusion har givet anledning til. Man er ikke bare inkluderet eller segregeret, men også alt muligt derimellem.

Annonce

Spørgsmålet er imidlertid, om mellemformer er det rigtige navn for de nye typer tilbud? Når man tager om en mellemform, får man signaleret, at man hverken er det ene eller det andet, men nogen imellem. Man falder mellem to former eller to stole, og man forventes at flytte sig til den ’rigtige’ og accepterede form?

Måske er det mere oplagt at tale om mangfoldige og/eller fleksible former? Alle børn lærer og udvikler sig forskelligt, og god undervisning kræver derfor mangfoldige og fleksible former. Så målet er vel ikke nødvendigvis, at børn tilpasser sig til den ’rigtige’ og accepterede form, men at de lærer sig selv og egne styrker og svagheder i forskellige former at kende?

Samtidig er det et vigtigt fundament for alle børns læring og udvikling – uanset børnenes situation og på tværs af skelnen mellem almen- og specialtilbud – at de deltager i mangfoldige fællesskaber. Børn lærer af hinandens tilgange til og successer i forskellige fællesskaber, og gennem deltagelse heri styrkes de i oplevelsen af, at de hver især er betydningsfulde for forskellige fællesskaber.

Så hvad kan mellemformer bruges til? Kan det i Svendborg knyttes tydeligt til en ambition om, at alle børn skal tilbydes mulighed for at deltage, lære og udvikles i forskellige fællesskaber? Til en ambition om, at netop det at deltage i forskellige fællesskaber i skolen er en måde at forberede alle elever til at deltage i forskellige fællesskaber i samfundet? Og til en ambition om, at elever bliver opmærksomme på forskelligheden mellem børn og mellem de fællesskaber, som forskellige børn deltager, lærer og udvikles godt i?

Hvad vil det kræve? Det vil kræve, at vi stopper med at tale og tænke om mellemformer som noget, der er imellem eller på vej. Altså som noget, der tilbydes for udvalgte børn, der med ekstra støtte i en kortere eller længere periode kan vende tilbage til den rigtige og accepterede form. Måske skal vi tale og tænke om mellemformer som noget, der er et princip for mange eller alle børn. Børn i specialområdet kan – selvom de ikke vil kunne bevæge sig mod almenområdet – have godt af at fastholde en kontakt hertil, og børn i almenområdet kan – selvom de aldrig får brug for støtte fra specialområdet – have godt af at være i kontakt med specialområdet. Måske er det lige præcis en sådan organisering, der kan sikre, at alle børn får de bedst mulige betingelser, og den organisering, der kan være med til at skabe en skole baseret på lighed, ligeværdighed og mangfoldighed, og dermed en skole som udvikler børn til et inklusivt samfund.


Børn i specialområdet kan – selvom de ikke vil kunne bevæge sig mod almenområdet – have godt af at fastholde en kontakt hertil, og børn i almenområdet kan – selvom de aldrig får brug for støtte fra specialområdet – have godt af at være i kontakt med specialområdet.

Annonce
Ærø For abonnenter

Endnu en fornem pris til Ellen: - Ærø er virkelig kommet på landkortet

Annonce
Annonce
Annonce
Ærø

Så er den gal igen: Fire døde vildsvin strandet på Ærø

Erhverv For abonnenter

Helbredet driller: Charlotte har solgt sin slæbebåd og lukker rederiet

Navne

Trompeten har ført Asbjørn Kamban til bøgescener og børnehaver: - Det driver mig, når jeg kan mærke, at jeg giver noget. Så giver det mening for mig.

Faaborg-Midtfyn

Snød energiselskab og hentede udlænding til Fyn for at passe skunklaboratorium: Tre mænd dømt i usædvanlig narkosag

Dall: Dansen om at undgå nedlukningen

Ærø For abonnenter

Nye tiltag på vej for at sikre færre aflysninger af Ærøxpressen: - Vi bør kunne sejle under de her vejrforhold

Danmark

Her er de nye restriktioner: Skolebørn sendes hjem, julefrokoster bør droppes, og nattelivet lukkes ned

Debat For abonnenter

Fyns Amts Avis mener: Hvem skal lave kaffen?

Fyn

Farvel og tak: Letbanens problemer var parkeret en stund, da Mogens Hagelskær blev sendt videre med flotte ord

Vaccine tilpasset Omikron kan være klar til marts

Svendborg

Derfor blev åen pludselig blodrød: Kemikere undersøger, om det er skadeligt

Faaborg-Midtfyn For abonnenter

Ville ikke give hånd: Hængte kæden om halsen på en borgmester, han ikke ville stemme for

Fyn

Kriminelle må vinke farvel til byturen: Fyns Politi indfører nattelivszoner i Odense og Svendborg

Annonce