Annonce
Fyn

Når det regner på præsten, drypper det på degnen

Annonce

Læserbrev: Odense er grundlæggende en provinsby med ultra stærke lokalområder og et stærkt centrum.

I disse år har vi dog valgt, at Odense centrum skal fornyes og udvides samtidig med at Odense byråd i 2018 vedtog den sidste Vollsmoseplan. Heraf fysiske forandringer, vækst, job og integration. Desuden nedrivning af 1000 af Vollsmoses 2900 almene boliger.


Fornemmer vi, at økonomien pr. automatik peger i Vollsmoses retning, så reagerer vi.


Civica, den største almene boligorganisation i Vollsmose spurgte også for et par dage siden Venstre Odense om, hvorfor Venstre altid bringer Vollsmose ind i debatterne om besparelser? Det gør vi som hovedregel ikke, men fornemmer vi, at økonomien pr. automatik peger i Vollsmoses retning, så reagerer vi. Odense er nemlig meget mere end Vollsmose.

Dermed ikke sagt, at vi vil nedprioritere tryghed og sikkerhed i Vollsmose, tværtimod, så vil vi opprioritere tryghed og sikkerhed i området samtidig med, at vi vil udvikle Vollsmose.

Men Venstre Odense har en årelang retfærdighedssans i forhold til hele Odense. Endda i sådan et omfang, at nogen frygter, at vi helt glemmer Vollsmose. Vi mener hele byen skal løftes, ikke kun Vollsmose.

Vi vil ikke bruge omkring 2 mia. på letbanens etape 2 til Vollsmose, når der findes langt billigere alternativer. Især ikke fordi der er blevet sparet og sparet på vores skoler, daginstitutioner og plejehjem under det socialdemokratiske styre. Her skal vi bruge penge, og vi vil bruge letbane-pengene her.

Investeringerne i Vollsmose har nemlig langt større udfordringer end Civicas frustrationer. Senest blev det gjort klart af Barfoed Group, at investeringerne i Vollsmose er på frysepunktet. En tydelig konflikt bestående i, at den socialdemokratiske regering har planer om en lagerbeskatning, hvilket udfordrer de såkaldte usikre investeringer, som opførelser af private boliger.

Hvem havde troet, at den røde regerings iver efter at finansiere “Arne”-reformen om tidlig tilbagetrækning skulle få indflydelse på investeringer i Vollsmose? I det mindste erkender borgmester Peter Rahbæk Juel dog i seneste artikel omhandlende bekymringen fra Barfoed Group, at regeringens forslag om lagerbeskatning kan være et problem, da det netop er de samme investorer, der skal kunne se værdien i at satse stort på en lukket verden som Vollsmose.

Det gør det heller ikke nemmere for Odenses borgmester Peter Rahbæk Juel, når boligminister, Kaare Dybvad under sit meget korte besøg i Odense fastholder regeringens beskatning, samtidig med, at samme minister udtrykker en hånlig bemærkning om Frederik Barfoeds mange henvendelser. Hvad havde ministeren ellers forestillet sig?

Skulle en toneangivende investor som Frederik Barfoed have nøjes med et par forkølede læserbreve i så vigtig en sag som egne investeringer i Vollsmose? Måske skulle ministeren fremadrettet tilegne sig en mere ydmyg entre i Odense - især fordi at Barfoed er en vigtig brik for Peter Rahbæk Juel.

Udfordringerne er jo store nok for boligministeren, da en politisk plan skal sikre, at Odense lever op til en ny lovgivning, der kræver, at andelen af almene familieboliger i ghettoområder inden 2030 reduceres til maksimalt 40 procent. Derfor vi er mange, som vil holde godt øje med, hvorledes boligministeren vil håndtere udviklingerne i ghettoerne og alle de udfordringer, byudviklingerne vil give. Efter ministerens besøg i Odense, vil flere investorer måske mene, at borgmester Peter Rahbæk Juel indtil videre kan tituleres som degn i Odense.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Svendborg

Politi om sprængstoffets oprindelse: - Vi har nogle gisninger, men dem holder vi for os selv

CORONAVIRUS

Live: Nye rejsevejledninger - rejser til Tyskland og Cypern frarådes

Svendborg

Sprængstofekspert: PETN detonerer ikke af sig selv

Annonce