Annonce
Faaborg-Midtfyn

Nåede syv måneder i jobbet: Derfor er headhuntet halinspektør nu blevet fyret

Kim Andersen forlod stillingen som halbestyrer i Brenderup Aktivitetscenter til fordel for Idrætscenter Midtfyn. Nu er han blevet fyret. Arkivfoto: Sebastian Stave Sjöberg
Kim Andersen er fortid som halinspektør i Idrætscenter Midtfyn. Ny leder af centret bliver den nuværende bestyrelsesformand.

Ringe: "Vi nedlægger stillingen som centerchef, for vi skal have en mere praktisk orienteret halinspektør. En halinspektør, der også sætter sig op på fejemaskinen".

Sådan lød det for 10 måneder siden fra bestyrelsesmedlem i Idrætscenter Midtfyn, Jan Svenssen, da den daværende centerchef, Christina Grønning, blev fyret.

Grønning blev forfremmet, da nye folk tog over efter fritidscentrets konkurs i sommeren 2019, men hun nåede mindre end et år i chefstolen.

Annonce

I stedet blev Kim Andersen fra Brenderup Aktivitetscenter headhuntet, og han tiltrådte stillingen som halinspektør den 1. september sidste år. Men nu, syv måneder efter, er han også fortid som daglig leder af det midtfynske center.


Fra vi skrev kontrakt med Kim og til nu, er der ting, som har forandret sig. Han blev ansat som en gammeldags halinspektør, men idrætscentret er altså et større sted, så der er behov for andre kompetencer. Vi bliver nødt til at ændre på tingene, når vi kan se, at det ikke fungerer.

Allan Pedersen, formand Idrætscenter Midtfyn


- Den, der skal varetage posten fremadrettet, skal være i besiddelse af nogle andre kompetencer. Vi har behov for en, der er mere projektorienteret i forhold til bygninger og alle de ting, vi kigger ind i, siger bestyrelsesformand Allan Pedersen.

- Fra vi skrev kontrakt med Kim og til nu, er der ting, som har forandret sig. Han blev ansat som en "gammeldags" halinspektør, men idrætscentret er altså et større sted, og der er behov for andre kompetencer. Vi bliver nødt til at ændre på tingene, når vi kan se, at det ikke fungerer, forklarer formanden.

Overrasket fyring

Kim Andersen bekræfter, at han er blevet fritstillet, men den nu forhenværende halinspektør ønsker ikke at gå i dybden med fyringen. Han kalder dog afskedigelsen for overraskende.

- Det er syv måneder siden, at jeg kom til, og jeg er da overrasket over at blive headhuntet og så efterfølgende fritstillet. Det er aldrig rart at blive fritstillet, men sådan kan livet også være, siger Kim Andersen.

- Jeg havde da glædet mig til arbejdet og så en masse muligheder i det. Jeg synes også, at vi var kommet godt i gang, men sådan skulle det ikke være denne gang, bemærker han.

Mandag blev medarbejderne i centret orienteret om situationen, og i en pressemeddelelse tirsdag oplyser Idrætscenter Midtfyn, at stillingen som halinspektør er nedlagt, og at den nuværende formand, Allan Pedersen, indtræder i en nyoprettet fuldtidsstilling som projekt- og driftsansvarlig.

Allan Pedersen, nuværende formand for Idrætscenter Midtfyn, bliver fra 1. juni projekt- og driftsansvarlig i idrætscentret. Foto: Idrætscenter Midtfyn

Det sker fra 1. juni.

- Efter snart halvandet år i bestyrelsen, heraf det sidste ni måneder som formand, har en enig bestyrelse presset på for, at jeg skulle rykke nærmere på de projekter, som vi har i pipeline. Og som projekt- og driftsansvarlig kommer jeg nu helt ned i maskinrummet. Det er noget, jeg virkelig ser frem til, for der ligger en del anlægs- og renovationsprojekter og venter, siger Allan Pedersen i pressemeddelelsen.

Han kommer fra en mangeårig ansættelse som projektleder hos Ib Andresen A/S i Langeskov, og med jobskiftet siger han også farvel til posten som bestyrelsesformand.

Den position bliver fremover varetaget af Jan Svenssen.

- Efter konkursen i 2019 har vi i den nye bestyrelse brugt rigtig mange kræfter på at få skabt en sund økonomi, så vi kan se alle interessenter, borgere og os selv i øjnene. Og første regnskab for det rekonstruerede selskab, Den Selvejende Institution Idrætscenter Midtfyn, viser, at vi er kommet rigtigt godt fra land med et positivt årsresultat, lyder det blandt andet fra ham i pressemeddelelsen.

Jan Svenssen bliver ny formand for Idrætscenter Midtfyn. Arkivfoto: René Johansen
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce