x
Annonce
Søsiden

Myte eller fakta: Blæsten om Sus fra Svendborg deler vandene

I Sejlforeningen Viking fastholdes, at jollen Sus fra Svendborg er konstrueret og bygget af af E. C. Benzon i 1869. Foto: Søren Stidsholt Nielsen
Søsiden-interview. Ekspert i skibsbygmester E. C. Benzons fartøjer tvivler stærkt på, at jollen i Svendborg er fra den legendariske mesters hånd.

SVENDBORG Ja, vi er inde i noget maritimt nørderi.

Er jollen Sus i Svendborg virkelig Danmarks ældste eksisterende fartøj bygget til lystsejlads? Er den fra 1869? Er Sus konstrueret af den legendariske Mester Benzon?

Debatten lagde fra land, da Søsidens Koøjet for små tre uger siden bragte historien om den lille kølbåd Let under renovering i en værftshal i Helsingørs træskibsmiljø. Her fik vi fremvist Let af træskibs-entusiasten Henrik Effersøe. Han kan dokumentere fra arkiver, at Let fra 1888 er Danmarks ældste eksisterende fartøj bygget til lystsejlads:

- Hvis der kan skaffes dokumentation for, at andre fartøjer i den kategori er ældre, bøjer jeg mig selvfølgelig for det, fastslog Henrik Effersøe.

Efter at have læst artiklen om Let, blev Søsiden kontaktet af Nils Bennicke fra Svendborg. Han ejer nu jollen Sus, som i mange år har været i udstillingen på Danmarks Museum for Lystsejlads:

- Sus er fra 1869, og den er konstrueret som lystfartøj af Benzon. Sådan lød det fra Nils Bennicke, som inviterede Søsiden til en inspektion af jollen, der indtil videre er på museet.

Hvad der kom ud af besøget, blev bragt i Koøjet for små to uger siden. Artikel og billeder har efterfølgende udløst reaktioner på nettet og henvendelser til Søsiden.

Fællesnævner for responsen er enighed om, at Sus er en flot jolle, mens flere rejser tvivl om dens ophav og alder: - Hvor er dokumentationen, lyder de kritiske røster.

Annonce
- I det materiale jeg har set, er jeg ikke stødt på tegninger af Sus eller bare noget, der ligner. Slet ikke.

Har set alle tegninger

Danmarks vel nok mest vidende om skibsbygmester E. C. Benzons konstruktioner er Asger Nørlund Christensen. Han har en mangeårig professionel tilknytning til sejlads med og formidling af træskibe og deres historie. Og ikke mindst har Asger Nørlund Christensen i 2005 skrevet bogen “Skibsbygmesteren E. C. Benzon og hans skibe”.

Med forfatter-kasketten på fik Asger Nørlund Christensen adgang til det nationale søfartsmuseums arkiver på Kronborg. Her fandt Asger Nørlund Christensen alle Benzons tegninger anvendt på eget værft i Nykøbing Falster. Arkivet rummede i øvrigt også tegninger til “arbejde ud af huset”. Det omfattede bl. a. skibsbyggere i Marstal og Ring-Andersen i Svendborg.

- Den er ikke en Benzon

- I det materiale jeg har set, er jeg ikke stødt på tegninger af Sus eller bare noget, der ligner. Slet ikke. At dømme ud fra dine billeder af jollen tør jeg også godt fastslå, at den i hvert fald ikke er hverken tegnet eller bygget af Benzon. Det er meget lidt sandsynligt, fastslår Asger Nørlund Christensen overfor Søsiden og uddyber:

- Benzon byggede ind i den tradition, han selv var opvokset i, og så fandt han på nye ting. Hans joller var meget traditionelle og rundgattede, også kaldet spidsgattede. Det er Sus ikke. Den er platgattet.

FAKTA: E. C. Benzon - konstruktør og skibsbygger

Eggert Christoffer Benzon (1825-1912) var en af dansk maritimhistories helt store konstruktører og skibsbygmestre.
Som 16-årig var Benzon elev på Søetatens Konstruktionskammer på Holmen og efter rundtur til udenlandske værfter etablerede han sig som 23-årig skibsbygmester i Nykøbing Falster.
På Benzons tegnebord blev gennem årene slået streger til så forskellige fartøjer som joller, jagter, skonnerter, lystbåde, motorbåde og dampskibe.
Benzon var nytænkende. Hans ideer bæres bl. a. i de jagtbyggede Marstal-skonnerter og af krydstoldjagten Viking af Svendborg.
Benzon var kapsejler og stiftede i 1869 sejlforeningen Vikingen i hjembyen Nykøbing F. Foreningen har i dag en Nordisk Folkebåd med navnet ”Mester Benzon”.sosn

- Et underligt fartøj

Asger Nørlund Christensen kalder Sus for et underligt fartøj og lufter en teori om, at den måske bærer tyske gener:

- Når jeg ser billederne af Sus, er den meget specifik. Den er et underligt fartøj - både med den udfaldende stævn og dens flade hæk. Men det er også svært at se, hvad den er, siger Asger Nørlund Christensen og fortsætter:

- Sus kunne minde om det, der hedder en tysk åledrivkvase. De kom fra 1880’erne og frem nede fra Tyskland og indførte konstruktionen i Danmark. Jolle-typen har en høj rig, så den kan drive på tværs og bruges til ålefangst. Og åledrivkvaserne har alle en stævn, der minder meget om den på Sus. Men åledrivkvaserne har også sidesværd og en rund hæk, og det har Sus ikke, forklarer Asger Nørlund Christensen.

Benzon-eksperten Asger Nørlund Christensen udelukker ovefor Søsiden, at Benzon har konstrueret en jolle med denne type stævn. Foto: Søren Stidsholt Nielsen

- Måske en arbejdsjolle?

Afslutningen af planker agterude på Sus tyder i følge Asger Nørlund Christensen også på, at fartøjet har været ændret. Det kan være fordi, den er blevet brugt som jolle på et større skib:

- Jeg føler mig meget sikker på, at jollens agterparti ikke er originalt. Det er sat på senere. Måske fordi Sus oprindelig har haft udfaldende rund hæk, måske er den blevet angrebet af råd og så afkortet. Det er ikke ualmindeligt.

- Benzon ville aldrig have sat faste spanter i. Det tyder på, at Sus oprindelig har været en mere robust båd, måske en arbejdsjolle, slutter Asger Nørlund Christensen sin vurdering.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kronik

Kronik: Åbent brev til statsministeren og Danmark fra efterskoleleder

Kære Mette, kære Danmark – lad os passe på hinanden og komme styrkede ud på den anden side. Den 2. april påbegyndte Vejstrup Efterskole, som man har kunnet læse i Fyns Amts Avis, et stafetløb. Formålet med stafetløbet er at vise, hvordan man ”kan være sammen hver for sig”. Formen er at løbe en stafet – virtuel naturligvis på grund af smittefaren – fra Vejstrup på Sydfyn til København. I stedet for at løbe med en fysisk stafet, løber man med et billede på sin mobiltelefon, som man sender til den næste løber, to meter før man mødes. Ambitionen er at aflevere stafetten på Christiansborg til statsministeren inden påske. På næsten samme tid, som vi startede stafetten, mødtes jeg med alle elever til fællestime. I fællestimerne synger vi dels et par sange sammen, dels taler jeg om et emne, som kan være med til at ruste dem til at håndtere de udfordringer, de vil møde og have det godt med – det vi på Vejstrup kalder ”væredygtighed”. Alt sammen foregår naturligvis på afstand med et af de medier, der er blevet skolens væsentligste arbejdsredskaber, ”Teams”. Budskabet med stafetten er at minde eleverne og hele Danmarks befolkning om, hvor vigtigt, det er at bakke statsministeren op i at holde afstand i påsken; at man ikke lader sig rive med af det gode vejr, de traditionelle påskefrokoster samt lysten til at være sammen. For man kan frygte, at mange kan have lyst til det, netop som statsministeren har åbnet døren en smule på klem for, at corona-strategien ser ud til at være succesfuld, og at vi kan påbegynde en genåbning af Danmark efter påsken.

Annonce