Annonce
Kultur

Musikvideo med erotik og burlesque: Fynsk band censureret på Facebook

Trioen Bound By Law består af Jess Uhre Rahbek, Mads Wilhjelm og Jon Rahbek. Arkivfoto
Bound By Laws nye musikvideo er blevet udsat for censur, fordi videoen benytter gamle erotik- og burlesque-filmklip.
Annonce

Med udgivelsen af deres nye single "Jacob’s Dream" har det odenseanke countryband Bound by Law løbet hovedet mod en mur af amerikansk frygt for diskussion af seksualitet og religion.

Som så mange andre indiebands bruger Bound by Law sociale medier som Facebook og Instagram til at markedsføre deres musik, men nu spænder algoritmerne ben for udgivelsen af deres nye single og musikvideo.

- Vi har forsøgt at lave en betalt annonce på Facebook med en lille teaser til musikvideoen og et link videre til Youtube, hvor man kan se hele videoen. Men annoncen kommer bare ikke rigtig ud til nogen, fordi Facebook er bange for, at folk skal blive stødte, siger forsanger Mads Wilhjelm.

Sangen tager udgangspunkt i den bibelske historie om Jakob, der befales af gud at sprede sin sæd og blive fader til Israels tolv stammer.

Sangen fantaserer om, hvordan denne historie ville se ud, hvis den udspillede sig i dag, og musikvideoen benytter gamle erotik- og burlesque-filmklip i skildringen af fortællerens forplantningstrang.

- Der er tydelige humoristiske og satiriske undertoner både i sangen og i videoen, og som dansker er det nok svært at forstå, hvorfor den skulle være farlig, siger Mads Wilhjelm.

Han mener, at kunsten gerne skulle give anledning til diskussion.

- Men det gør den ikke, hvis man ikke får muligheden for at tage stilling til den. Hvis du ikke ser musikvideoen i dit feed, så kan du altså takke de sociale mediers underliggende amerikanske værdier og usynlige censur. Men hvis du alligevel ser videoen, er du hermed advaret, siger Mads Wilhjelm.

Bandets manager, Maria Moni, erkender, at Facebook er i deres gode ret til at definere, hvad man må og ikke må på deres platform. Men undrer sig alligevel over politikken.

- Det betyder bare, at der i forsøget på at beskytte deres brugere også foregår en censur, som rammer visse typer kunst.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce