Annonce
Svendborg

Musikalsk drømmerejse med prisvindende orkester

Det anmelderroste band, Afenginn, kan opleves på Svendborg Teater søndag den 8. marts. Foto: Søren Solkær

Svendborg: Afenginn gæster Svendborg Teater søndag den 8. marts, og med på reperoiret er musik fra bandets syvende album "Klingra", som har formået at få anmelderne helt op på seks stjerner - albummet er blevet udråbt til et mesterværk.

Afenginn har, siden de i 2002 på kom frem som et frækt og uregerligt barn, udviklet sig til et af de mest fremtrædende, unikke og kompromisløse bands på den danske scene og har modtaget et hav af priser og udmærkelser, skriver Borgerforeningen i en pressemeddelelse.

- Der venter publikum en oplevelse ud over det sædvanlige. Afenginns musik er spændende, følelsesmættet og meget smuk, og de bygger bro over flere forskellige genre. Hvis man til ny nordisk folkemusik, filmisk ambient og klassisk, eller vil man føle sig rigtig godt tilpas i Afenginns univers. Deres musik fremkalder billeder af det færøske landskab, hvor bandets komponist, Kim Rafael Nyberg, også stammer fra, siger Claus Bjerregaard, daglig leder af Svendborg Teater og Kulturhus Svendborg Borgerforeningen.

Afenginn turnerer over det meste af kloden med deres originale og grænseløse musik, der ignorerer barriererne mellem klassisk og rytmisk musik og formår at skabe musik, der kombinerer enkle melodiske motiver med komplekse, matematiske strukturer.

”Det kan være svært at beskrive Afenginns udtryk med ord. Men hvis man forestiller sig at det islandske band Sigur Rós fik et barn med filmkomponisten Yann Tiersen, som skrev musikken til Amélie og Good Bye Lenin, så kunne det barn godt være Afenginn.”

Bandets besætning tæller i øvrigt musiker, Maggie Björklund på pedal steel guitar, som tidligere har spillet sammen med Jack White og Neil Young.

Afenginn giver koncert på Svendborg Teater søndag den 8. marts kl. 15. For yderligere info og billetkøb se: www.kulturhussvendborg.dk

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Klumme

Klumme: Hold havnen åben for os alle

Nå, så blev rammerne for næste etape i byggeriet på Jessens Mole med stort flertal vedtaget i byrådet. Det kunne man læse i Fyns Amts Avis 1. april, altså på en dag, der ellers inviterer til sjov og ballade. Byrådets beslutning giver dog ikke meget at grine af, hvis man – som jeg – mest hælder til en forsigtig og velovervejet havneudvikling, der har blik for områdets historie. Vedtagelsen åbner for en byggehøjde på 13 til 16 meter, altså på linje med nabobyggeriet, der i folkemunde og af åbenlyse årsager omtales som Fort Skjærbæk. Det svarer til fem etager og en bebyggelsesprocent på 150. Med det udgangspunkt er det temmelig svært at forestille sig andet end et massivt byggeri som førnævnte nabobygning, der i den grad lukker sig om sig selv og holder Svendborg ude. Superærgerligt for os, der helst ser havnen bevaret som et område i byen, vi har adgang til og endda lyst til at opholde os i. Tænk på de rekreative muligheder, det lille areal kunne byde på. Men nej. Der skal bygges. Specifikt skal der bygges lejligheder i den dyre ende af skalaen. Byrådsmedlem og Venstre-leder Mette Kristensen udtaler i den anledning, at ”Vi skal have det perspektiv, at ... vi sikrer den gode udvikling og forhåbentligt også tiltrækker tilflyttere, der vil bruge nogle penge i vores butikker og restauranter.” Man aner her en glad pippen fra de mange fugle på taget. Vi håber, at vores flotte nye huse kan tiltrække folk udefra, der kan give flere midler i kommunekassen. Men hvad ved vi egentlig? For det første: Vi kunne jo sagtens ende med en ren intern rokade, hvor havnens nye beboere er flyttet dertil fra et andet sted i kommunen. Det oplagte eksempel er det midaldrende par uden hjemmeboende børn, der ikke længere har brug for pladsen i deres parcelhus. Som de så har solgt til et yngre par med små børn, der fraflytter en lejlighed et sted i kommunen. Det får jo ikke skattegrundlaget til at stige, ej heller forbruget i Svendborgs butikker og cafeer. For det andet: Sikrer vi os overhovedet, at de nye lejligheder forsynes med bopælspligt, så de ikke blot kan ende som fritidsboliger for mennesker, der lægger deres skattekroner andetsteds? Kan en investor – som tilfældet var med Skjærbæks byggeri – gøre nye krav gældende (for eksempel om bopælspligt), efter en købsaftale med kommunen er indgået? Hvad er vores sikkerhed for, at vi ikke bliver mødt med en byge af uafviselige nye krav fra investorer, når først en aftale er i hus? Sporene fra Svendborgs erfaringer med havnebyggeri i nyere tid skaber grobund for bekymring, og i det hele taget savner man en benhård analyse af for og imod til erstatning for forhåbninger og synsninger. Og så er der jo alt det værdimæssige. Hvordan kan byggeri af dyre lejligheder i lukkede enklaver overhovedet være et projekt i en gennem vildt mange år socialdemokratisk ledet kommune? Hvorfor stiller borgmester Bo Hansen (S) og partifæller sig ikke i spidsen for eksempelvist byggeriet af en lille stribe almennyttige boliger i stedet? Boliger, der er til at betale for mennesker uden de store penge på kistebunden? Eller hvorfor ikke kæmpe for den Folkets Havnepark, der før har været på tale? Måske er de lokale erhvervsfolk stadig villige til at åbne portemonnæen i den sympatiske sags tjeneste? I det hele taget: Hvorfor ikke skabe et havneområde, der kommer hele byen til gode i stedet for blot at udbygge den hermetisk lukkede boligmasse på højst usikre betingelser. Det er trods alt vores – skatteborgernes – by, ikke investorernes. Og der er ikke noget i byrådets beslutning, der ikke kan omgøres. Det er ikke naturlove, vi er oppe imod her.

Annonce