Annonce
Langeland

Musik og højt humør på Torvet

Edisons består af forsager Michael Klinke, guitaristen Per Anker Andersen, Lasse Brandt på trommer, Søren ”Sailor” Sørensen på bas. Pressefoto
Annonce

RUDKØBING: Mandag den 20. juli kl. 19 er der sommermusik med Michael Klinke og Edisons på Restaurant Dybendal, Torvet 9 i Rudkøbing.

Bandet spiller både fortolkninger af 1950/60'ernes country, blues og pop hits samt egne sange med nærvær, hensyn og højt humør.

- Sommer betyder høj aktivitet hos det københavnske country/blues-band Edisons. Det travle band er vej ud på de danske landeveje for at forkæle de musikglade danskere med deres forrygende fortolkninger af 1950’ernes ikoner - som Elvis, Johnny Cash, Hank Williams, Kris Kristofferson, Carl Perkins, Everly Brothers og Bob Dylan krydret med egne sange på dansk i samme musikalske genre, lyder det i en pressemeddelelse.

I front står sanger, guitarist og mundharpefræser Michael Klinke, som desuden er en flittig producer og sangskriver. Han har i mere end to årtier udgivet godt en halv snes albums med sine finurlige country/blues sange på dansk.

Sangene er blandt andet spillet og omtalt af Jørgen de Mylius i Hithouse, Eldorado og var 2010 med på DR Compilation album Eldorado Jul. Han spillede live i P4 med Mylius til åbning af DR-byen 2002, og medvirkede desuden i tre sæsoner af TV2s TopCharlie.

Edisons består foruden Michael Klinke af guitaristen Per Anker Andersen, Lasse Brandt på trommer og Søren ”Sailor” Sørensen på bas. /anst

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ærø

Museumsleder om kritik af personlige opslag på Facebook-side: Jeg er ikke holdningsløs

Annonce