Annonce
Fyn

Mulig børnelokkersag: Samme pige antastet to gange

Fyns Politi ser med stor alvor på sagen om en mulig børnelokker i Vissenbjerg. To gange har sammen 13-årige pige fortalt, at hun er blevet antastet af en mand. Foto: Martin Kloster
Fyns Politi oplyser nu, at det er samme 13-årige pige, som både mandag og onsdag er blevet antastet af mand, der skulle have forsøgt at lokke hende ind i bil. Politiet ser med stor alvor på sagen, der efterforskes af politiet afdeling for personfarlig kriminalitet.
Annonce

Vissenbjerg: Det er samme 13-årige pige, der har fortalt Fyns Politi, at hun først mandag og siden onsdag i Vissenbjerg er blevet antastet af en mand, der skulle have forsøgt at lokke hende ind i en bil.

Det oplyser vagtchef Hans Jørgen Larsen fra Fyns Politi torsdag morgen til Fyens.dk.

- Sådan en sag skaber en enorm utryghed i området. Vi ser med stor alvor på sagen, fastslår vagtchefen, der fortæller, at sagen fra Vissenbjerg bliver efterforsket af Fyns Politis afdeling for personfarlig kriminalitet.

Annonce

Episoder sker efter skoletid

Både mandag og onsdag skulle den 13-årige pige været blevet antastet midt på eftermiddagen. Mellem klokken halv tre og halv fire. Altså lige efter skoletid.

- Det har naturligvis vores opmærksomhed, siger Hans Jørgen Larsen.

Onsdag aften gik Fyns Politi ud med en detaljeret beskrivelse af manden, som skulle have antastet pige. Også mandens bil er blevet præcist beskrevet.

- Vi har allerede fået et par tip. Det ene havde ikke noget på sig, det andet undersøger vi fortsat. Og vi hører fortsat meget gerne fra borgerne, siger Hans Jørgen Larsen.

Fyns Politi kan kontaktes på 114.

Annonce

Mandens kendetegn

Fyns Politi har beskrevet manden på følgende måde: En dansktalende mand på cirka 60 år, 175 centimeter, spinkel og med at par meget specifikke karakteristika. Han mangler angiveligt sine fortænder og har måske et modermærke eller lignende ved den ene mundvig. Manden ryger desuden cigaretter og halter.

Han kørte i en hvid varevogn svarende til Peugeot Partner - måske med gule papegøjeplader. Efter onsdagens hændelsen kørte han fra stedet mod syd.

Desværre har pigen ikke været i stand til at give politiet mandens nummerplade.

Fyns Politi hører fortsat meget gerne fra personer, som har gjort iagttagelser i sagen.

Annonce

De to gerningssteder

Onsdagens hændelse fandt sted mellem klokken 15.05 og 15.15 på Kirkehelle ved Lunderskovhuse.

Mandag eftermiddag måtte en 13-årige flygte, efter at hun var blevet forsøgt lokket ind i en hvid varebil af en ældre mand. Episoden skete omkring klokken 14.15 ved krydset Vestergade-Østergade og Kirkehelle og Søndersøvej i Vissenbjerg.

Den ældre mand kom kørende i den mindre varebil og henvendte sig til den 13-årige pige. Han ville have hende til at sætte sig ind i bilen og køre en tur med ham, men det afviste hun. Så viftede manden med et bundt pengesedler, og igen afviste pigen ham. Så forsøgte han at lokke hende med en tur på McDonalds.

Fyns Politi ser med stor alvor på sagen om en mulig børnelokker i Vissenbjerg. To gange har sammen 13-årige pige fortalt, at hun er blevet antastet af en mand. Foto: Martin Kloster
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Svendborg

Silverrudder 2020 varede længere end normalt på grund af vindforhold

Fyn

Live: OB jagter ny sejr mod Nordsjælland

Svendborg

Video: Budgetforlig i Svendborg sender millioner til ældre, børn og teater på Frederiksøen

Annonce