Annonce
Svendborg

Mor til efterskoleelev: Min søn stopper på grund af racisme

En elev på Oure Efterskole stopper på skolen, fordi han er blevet udsat for racisme. Det skriver hans mor på Facebook i et opslag, der er delt mere end 4000 gange. Arkivfoto: Annelene Petersen
En mor til en dreng i 9. klasse på Oure Efterskole fortæller på Facebook, at hendes søn er blevet udsat for racisme på skolen. Derfor stopper han i dag på skolen. Oure Efterskole beklager, at eleven har følt sig udsat for racisme.

Oure: - I morgen stopper vores Oscar i 9. Klasse på Oure. Sådan skriver Majken Kristine Anna Køhler i et offentligt Facebook-opslag, som torsdag er blevet delt mere end 4000 gange.

I opslaget skriver hun, at hendes søn er blevet udsat for racisme på Oure Efterskole, hvor han derfor har valgt at stoppe.

- Oscar blev - og det er hans egne ord - udsat for racisme af to drenge fra Oure. De to drenge jagtede ham rundt i huset og kaldte ham ting som sorte svin, slave, neger og andre racistiske ting, skriver Majken Kristine Anna Køhler på sin Facebook-side.

Hun kritiserer også, at skolen ikke har gjort nok for at løse problemet.

- Vi ser ingen anden udvej end at stoppe, når denne form for mobning ingen konsekvenser har, skriver hun.

I morgen stopper vores Oscar i 9. Klasse på Oure. De 5 måneder har været fyldt med gode oplevelser men desværre også en...

Slået op af Majken Kristine Anna KøhlerTorsdag den 7. januar 2021

Oure Efterskole svarer på kritikken i et Facebook-opslag:

- Oure Efterskole er meget kede af at sige farvel til en 9. klasses elev, som ikke længere ønsker at gå på vores skole. Den pågældende elev har følt sig udsat for mobning og racisme, hvilket Oure Efterskole naturligvis ikke tolererer. Vi har været igennem et længere afklarende forløb med de involverede elever og forældre og har været fast besluttet på at løse konflikten her på skolen.

- Mobning og racisme hører ingen steder hjemme, heller ikke på Oure Efterskole. Der er altid to sider af samme sag, og vi har gjort vores bedste for at høre begge sider og har taget denne sag meget alvorligt. Vi beklager meget, hvis nogle af de involverede ikke har følt dette.

- Af hensyn til skolens tavshedspligt og alle de involverede parter kan vi ikke gå mere ind i sagen i den offentlige debat, hvilket vi håber på alles forståelse for, skriver skolen.

Oure Efterskole er meget kede af at sige farvel til en 9. klasses elev, som ikke længere ønsker at gå på vores skole....

Slået op af Oure EfterskoleTorsdag den 7. januar 2021

Avisen forsøger at få et interview med de implicerede parter.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce