Annonce
Ærø

Mini forfatterskole på Ærø i uge 28 og 29

De to forfattere Julie Gufler og Mikkel Mosen er at finde på hver sit bibliotek til sommerforfatterdage. Foto: Peter Becher Damkjær
Annonce

Ærø: Går du og brænder inde med en god historie? Eller måske bare lysten til at lære, hvordan man skruer sådan en sammen? Så har du nu muligheden for at deltage i Ærøs bibliotekers sommerforfatterdage, hvis du er mellem 10 og 17 år.

I samarbejde med forfatterne Julie Gufler og Mikkel Mosen afholdes der i alt fire arrangementer i uge 28 og 29, både på Ærøskøbing Bibliotek og Marstal Bibliotek.

Her vil forfatterne tage de fremmødte med ud og opleve øen og samtidig forsyne dem med tips og tricks til at sammensætte en historie.

De fire møder løber af stablen på Ærøskøbing Bibliotek den 8. juli klokken10-13 og 10. juli i tidsrummet 13-16, med Julie Gufler i uge 28. Ugen efter er det på Marstal Bibliotek, og her er det Mikkel Mosen som tager tøjlerne den 14. juli, 10-13 og igen den 16. juli mellem 13-16.

Julie Gufler er uddannet fra Forfatterskolen i København. Mikkel Mosen debuterede som forfatter sidste år med romanen 'Ud af slumreland'.

Tilmelding er ikke nødvendigt, man skal blot møde op. /MIDOL

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce