Annonce
Langeland

Minedykkere sprænger bomber på flyvrag syd for Langeland: - Det kilder lidt i fusserne

Forsvaret fortsætter med at sprænge bomber ugen ud, for der er mere end bare én bombe på vraget. Foto: Forsvaret
Tirsdag eftermiddag er dykkere fra Søværnets dykkertjeneste i gang med at sprænge bomberne, der er blevet fundet på det amerikanske flyvrag syd for Langeland.

Sydlangeland: For 14 dage siden fandt en flok civile dykkere en nedstyrtet amerikansk flyver fra 1944 af typen B24'er i farvandet ud for Kelsnor på Sydlangeland.

Tirsdag eftermiddag er dykkere fra Søværnets dykkertjeneste i gang med at sprænge bomberne. Den første er allerede sprængt. Det foregår ved at, bomben bliver hævet med en ballon - så bliver bomben flyttet op til 300 meter, hvorfra bomben sprænges.

Det oplyser Lars Møller, orlovskaptajn og chef for Søværnets dykkertjeneste.

- Man kan mærke det en lille smule. Det kilder lidt i fusserne, men det er ikke noget spektakulært, siger Lars Møller, der ringer fra dykkerskibet Søløven.

Forsvaret fortsætter med at sprænge bomber ugen ud, for der er mere end bare én bombe på vraget.

- Vi ved rent historisk, at den her type fly kan have op til ti bomber, Lars Møller, der minimum har fundet syv bomber på flyet.

Bomben, der her er tale om, er formet som en cylinder, som er spids i begge ender. Den er 1,30 meter lang og 35 centimeter i diameter. Og så indeholder den 100-135 kilo sprængstof.

Er det farligt at have sådan en bombe liggende?

- Det er aldrig godt. Det er ikke noget, der sprænger af sig selv. Men vi ønsker hverken, at der ligger miner og bomber og flyder rundt omkring. Så vores opgave i fredstid er blandt andet at sprænge det her. Man skal ikke begynde at lege med den slags, for man ved ikke, om det er armeret eller ej, siger Lars Møller.

Han er glad for at have fået kendskab til bomberne, og opfordrer til, at man henvender sig til Forsvaret, hvis man har kendskab til andre såkaldte ammunitionsgenstande.

- Vi ødelægger ikke dykkernes "sites" - vi gør dem bare "safe", siger han.

Der er pt. dykkerforbud i området.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder

Fyns Amts Avis mener: God langelandsk reaktion på ministeropråb

Den digitale infrastruktur har nogle steder på Langeland mindet lidt om en dårligt holdt grusvej, men nu kan bedre tider være på vej. Der er i hvert fald grund til at rose langelænderne for at gå helhjertet til værks i forsøget på at få del i bredbåndspuljen denne gang. En håndfuld projekter er med i ansøgerfeltet, og så kan vi kun krydse fingre for, at så mange langelandske projekter som muligt finder nåde for de kritiske blikke i Energistyrelsen, når de sidste 98 millioner kroner i bredbåndspuljen fordeles i december. Der er ingen tvivl om, at pengene vil kunne gøre en stor forskel på øen. Formuleringen bedre sent end aldrig passer meget godt til de langelandske ansøgninger. Tidligere energi-, forsynings- og klimaminister Lars Christian Lilleholt (V) har gæstet Langeland, mens han stadig var minister, og dengang opfordrede han langelænderne til at gå langt mere offensivt til værks i kampen om få forbedret bredbåndsforbindelsen på øen. Dengang var det nemlig småt med ansøgninger til puljen, der nåede frem til Energistyrelsen. Kritikken lød blandt andet på, at hele ansøgningsprocessen var snørklet og kompliceret. Responsen var da også positiv. Der blev udvekslet informationer og råd til, hvilken vej langelænderne skulle gå for at slippe gennem nåleøjet, og nu kan vi se resultatet af det. Langt flere ansøgninger til bredbåndspuljen er nu på vej. Puljen bidrager til, at de lidt tyndt befolkede områder sakker mindre agterud på den digitale front. Og det betyder jo ikke kun, at Netflix kører bedre, at vi kan læse og sende emails og ungerne kan spille online. Det sker såmænd også, men næsten endnu vigtigere er det, at erhvervslivet vil blive styrket, hvis det lykkes at hale nogle bredbåndsmillioner til Langeland. Det er afgørende for udviklingen af et hvilket som helst område, og derfor naturligvis også Langeland. Det er svært at lokke virksomheder til digitale ørkener, og endnu sværere at drive dem der. Så galt er det naturligvis ikke alle steder på Langeland, men der er god plads til forbedringer på dele af øen. Derfor er det også ærgerligt, at den nye regering ikke agter at videreføre puljen. Det er en klar svækkelse af indsatsen for at bringe Danmark i balance. Det er selvfølgelig heller ikke regeringens motto, men den må have en klar interesse i, at hele landet bidrager til fremdriften. Håbet må på den baggrund også være, at når regeringen nu som lovet evaluerer udkommet af bredbåndspuljen, så bliver konklusionen, at det er en god idé at sparke nogle millioner ud til de områder, der trænger til en opgradering af den digitale infrastruktur.

Annonce