Annonce
Svendborg

Mindeudstilling for tegner og grafiker Ib Agger på SAK

Et at Ib Aggers værker, der kan ses i Privaten i kunstbygningen SAK fra 9. august til 6. september.
Annonce

Svendborg: Tegner og grafiker Ib Agger tegnede frem til tre måneder før sin død, og da han sidste efterår gik bort, dagen før sin 91 års fødsesldag, efterlod han sig et helt livs værker.

Nu har hans datter Nanna Agger sammensat en mindeudstilling i den lille afdeling Privaten i kunstbygningen SAK. I en pressemeddelelse citerer hun Ib Aggers egne ord om sit kunstneriske udtryk:

- Jeg begyndte som naturalistisk tegner og grafiker, og den side har jeg aldrig sluppet helt. På rejser tegner jeg meget og i perioder i haven. Og så har jeg siden '70'erne også været fængslet af den billedverden, der findes på overfladen af sten. For omkring 40 år siden blev jeg opmærksom på nogle muligheder for at lave monotypier på min litografpresse, som også førte over i det abstrakte. Endelig affødte en bestemt række af disse tryk i begyndelsen af '80'erne et ønske om også at kunne behandle en form tredimensionalt, så jeg siden da også har arbejdet med skulptur. Også den af abstrakt karakter. Af skulpturarbejdet udsprang også slibningerne i aluminiumsplader, der optog mig meget for nogle år siden.

Ib Aggers alsidighed igennem alle årene ligger til grund for udvalget af værker, der udstilles fra den 9. august til den 6. september.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce