Annonce
Navne

Mindeord: Trine var et godt sted i livet

Jens Christian Møller, Svendborg, skriver dette mindeord over Trine Larsen, Tåsinge:

Jeg har ikke ord for, hvor trist, sørgeligt og helt urimeligt det er, at Trine Larsen - en god ven, kollega, loyal og trofast medarbejder - er gået alt for tidligt bort efter et uheld i sit hjem på Tåsinge.

I dag hvor jeg skriver disse ord, skinner solen fra en skyfri himmel, og Trine skulle være startet på efterårsferie. En ferie hun sikkert ville have holdt med sin Thorben på Tåsinge, med lange gåture med deres elskede hunde. Besøge sine fire vidunderlige børn, svigerbørn og børnebørn. Tage forbi sine forældre Sonja og Erik Larsen og måske også gøre et besøg hos sin søster og svoger og deres børn. For Trine var ferie bedst, når den kunne holdes med dem, hun holdt allermest af. Faktisk skulle ferien være startet i lørdags hos børnenes far Mikael, hvor de alle skulle være samlet, og det havde Trine set så meget frem til. Nu er hun her ikke mere.

Annonce

Hvordan kan dagen være så smuk og samtidig gøre så ondt. Det er som en mareridt, vi snart skal vågne fra. Det er desværre bare ikke tilfældet. Vi skal prøve at huske hinanden på, at dem vi elsker, går aldrig bort. De går blot i forvejen. Det er bare så svært at forstå, når det sker alt for tidligt. Det er her, livet gør ondt. Det er her, det hele kan føles så meningsløst. Men det er også i sådan en sorg, vi står sammen og husker hinanden på, hvor skrøbelige vi er.

Jeg talte ofte med Trine om det. Vi havde mange gode snakke om livet, og vi talte om, hvor vigtigt det er at holde fokus på det, der gør os glade. At leve i nuet og bruge ”pytknappen” meget mere, end vi ofte gør. Jeg fortalte Trine, at ”lykke” ikke er mål, vi når for enden af livets vej – det er selve den måde, vi lever vores liv på. Trine har netop haft mod på livet og kastet sig ud i flere eventyr, men ikke alle blev den succes, hun håbede på. Hun har fået lidt knubs, men det er jo det, man gør, når man vover. Men hendes arbejde, først hos sine forældre og de sidste 14 år hos mig, samt hendes børn og familie, var hendes tryghed og base. De sidste fem år nød hun livet i Vemmenæs, og hun havde her fundet ro med sin mand Thorben. Hun var et godt sted i sit liv.

Trine vil blive savnet af sine kollegaer, mine forældre og mine børn, vores kunder og jeg i Guldsmed Lauridsen i Møllergade. Alle os, der har nydt samværet med Trine her i forretningen, som hun bare har været en stor del af i så mange år.

Jeg satte stor pris på Trines loyalitet og støtte. Trine var meget arbejdsom og pligtopfyldende og tog et stort ansvar for og satte en ære i at løse sine opgaver og nå de ting, hun blev sat til. Trine var kreativ og en fantastisk hjælp på alle måder. Hun var mild og altid smilende. Hun havde mange sjove udtryk, som vil leve videre i os - selv om vi tit grinte af dem, tog vi dem til os.

Selvom det føles så tomt uden Trine, ved vi, at der kommer en hverdag, hvor vi vil tænke på hende med smil og grin, og selvom vi altid vil savne hende, vil sekunderne tikke videre. Mine varme tanker og allerstørste medfølelse går til hendes elskede børn, børnebørn, hendes mand, forældre og alle, der var tætte på Trine. Trine var så taknemlig for sine børn og så lykkelig og stolt over at være blevet både mormor og farmor. Jeg tror på, hun er et sted, hvor hun kigger med. Og det vil være hendes største ønske, at hendes kære vil stå sammen i denne svære og ulykkelig tid. Stå sammen, støtte og trøste hinanden. Det vil gøre Trine stolt. Hun kunne tit være nervøs for, hvordan hendes børn ville klare tilværelsen, men hun havde også stor tillid til, at det ville gå dem godt, og så længe hun vidste, de var lykkelige, gjorde det ikke så meget, hvad de lavede.

Trine er her ikke mere, hun er taget alt for tidligt af sted. Men hun gjorde det et godt sted i sit liv, så med tryghed og smil. Vi ses Trine, æret være dit minde.

Annonce
Svendborg

Tag kandidattesten her

Sport For abonnenter

Fem kilometer i Ommel med løbestjernen Abdi Ulad: - Jeg har altid søgt at være selvstændig

Fyn

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Danmark

Torsdagens coronatal: Yderligere 1247 er smittet med corona

Annonce
Annonce
Annonce
Langeland

Herregård på Sydlangeland i stor udvidelse: Ferielejligheder, mikrobryggeri, røgeri og stor hal til konferencer og fester

Faaborg-Midtfyn For abonnenter

Lynchstemning i jollehavnen efter stortyveri: - Det er frækt ad helvede til!

Faaborg-Midtfyn

Tomgangsbøder udløser heftig debat: Der er én årsag til, Fyns Politi ikke vil rykke ud

Debat

Klumme: Nu falmer skoven og snart er der kommunalvalg

Debat

Læserbrev: Netto på havnen - naturligvis

Faaborg-Midtfyn For abonnenter

Mathias forsyner Odenses finere restauranter med unikke urter og grønt: Nu vil han også sælge grøntsagskasser

Fyn For abonnenter

Link til artikel med opdaterede corona-tal fra din kommune

Navne For abonnenter

Noget om flotte fynske nomineringer og fin farin

Fyn

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Erhverv For abonnenter

Anders Borring har solgt sin virksomhed for over 500 millioner kroner: Nu vil han hjælpe fattige kvinder og børn

KANDIDATTEST

Ved du hvem, du vil stemme på? Tag kandidattesten her

Erhverv

Som borgmesteren fik den bygget: 'Borgen' på lystbådehavnen skal have det oprindelige udtryk

Langeland For abonnenter

Ingen annoncekrig fra Rema: Vi siger bare tak for støtten

Kultur

Prosa, Pilgaard og Pape: Fem grunde til at du skal til litteratur-festival i Svendborg

Annonce