Annonce
Debat

Min Mening: Vi sigter mod klimaneutral fødevareproduktion

I 2020 kæmper vi landmænd videre med budskabet om, at landbruget leverer på kvælstofindsatsen, og vi forlanger faglig korrekthed. Det gør vi også i de nye vandplaner, der venter lige om lidt. Reduktionsmålene til landbruget skal ændres, hvis vi skal forblive et landbrugsland.

Det næste årti bliver spændende for dansk landbrug. Indtjeningsmæssigt ser det indtil videre fornuftigt ud, men det er ikke slut endnu. Dansk landbrug skal igennem et årti, hvor klimatiltagene kommer til at stå i kø, og lægger man dertil nye miljømæssige restriktioner oveni hatten, kan det lynhurtigt blive for meget, for vi bønder nu, når bægeret allerede er fyldt op. Det vidner den store traktordemonstration forleden i Gråsten om, hvor omkring 300 landmænd havde taget deres traktor med til demonstration.

Der blev talt med store bogstaver, da de cirka 300 traktorer havde fundet vej til Gråsten Landbrugsskole. I hver af traktorerne sad en utilfreds landmand. Demonstrationen var udtryk for, at bægeret nu er fyldt, og vi landmænd ikke kan forstå, hvorfor det ikke er muligt at trænge igennem det politiske system med almindelig, sund fornuft.

Man kan så indvende, at det, som vi landmænd ser som sund fornuft, kan gå hen at blive en politisk ukorrekthed. Men så må de folkevalgte politikere i det mindste komme med nogle ordentlige og fyldestgørende forklaringer på, hvorfor de er uenige med vi landmænd. Det er forhåbentlig det, miljøministeren er i færd med. Tiden er inde til at sætte foden ned. Vi vil ikke have flere krav, reguleringer og begrænsninger i vort erhverv. I 30 år er vi blevet udsat for den ene begrænsning efter den anden. Krav, der har kostet vi danske bønder milliarder af kroner - uden det har haft nævneværdig effekt "i nogens ører" på vandmiljøet.

I 2020 kæmper vi landmænd videre med budskabet om, at landbruget leverer på kvælstofindsatsen, og vi forlanger faglig korrekthed. Det gør vi også i de nye vandplaner, der venter lige om lidt. Reduktionsmålene til landbruget skal ændres, hvis vi skal forblive et landbrugsland.

Vi bønder kan også i de næste år regne med maksimal politisk bevågenhed. Men det behøver ikke nødvendigvis at være så skidt, at det ikke er godt for noget. For vi danske bønder er blevet dygtigere til både at bide fra os og argumentere for vores sag og måske så dygtige, at det nye årti kan blive årtiet, hvor vi landmænd for alvor slår igennem i den brede offentlighed med vores budskab om, at vi er blandt verdens førende bønder på områder med miljø, klima og dyrevelfærd samt medicinforbrug.

Vi har kæmpet en brav kamp og er kommet ud på den anden side både med sejre og nederlag, og dem tager vi alle med i den kuffert til det kommende år. Jeg ser frem mod 2020 med stor forventning. Vi har nu taget arbejdshandskerne på og er i fuld gang med at sikre en klimaneutral fødevareproduktion med gevinst på vi bønders økonomiske bundlinje. Det fortsætter vi ufortrødent med i de kommende år, og jeg er overbevist om, at vi kan nærme os et klimaneutralt fødevareerhverv med sund konkurrenceevne, hvis vi lytter til hinanden og samarbejder.

Annonce
Hans Jakob Clausen. Foto: Michael Bager
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
OB

Bashkim: OB har fået en god pris for mig

Leder For abonnenter

Fyns Amts Avis mener: Selv vegetartossede kunder har vel også lidt ret

Måske er det atter engang vores fortid med den fede fynske muld, der har gjort os lidt træge i forhold til udvikling og trends her på Fyn? Enhver hernede ved som bekendt, at netop fordi de gode grøntsager og afgrøder nærmest sprang op af jorden, uden at vi for alvor gjorde noget, så har vi haft det lidt skidt med at tænke nyt. I hvert fald kan noget godt vente til i morgen ... Sådan mener folk uden for Fyn i hvert fald, at vi nogen gange har kunnet have det med nye ideer og nye tanker. Da Svendborg Kommune for nogle år siden hyrede et bureau til at finde ud af branding-mulighederne for kommunen og erhvervslivet her generelt, så lavede de først en afdækkende analyse af, hvad der kendetegner svendborgenserne. Og det var kort sagt: At vi lever i fortiden og venter på besked. Altså groft sagt - og det modsatte af at leve i fremtiden og selv tage initiativet. Måske er det det, der kommer til udtryk hos flere af vores virksomheder i øjeblikket - og som det måske er værd at kigge nærmere på. Avisen tog nemlig ganske rigtigt på jagt efter en god erhvervshistorie hos BF-Oks - I ved, det kendte og velrenommerede kødgrossist-firma i Hesselager. Men mødte udover successen også en ejer, der var træt af den udvikling. Det er selvfølgelig fuldstændig forståeligt, at det er træls med den mulige disruption, firmaet er ude for, når kunderne ikke længere kun efterspørger den primære vare på hylderne, nemlig kødet. Det er klart, at det kræver omstilling af produktionen og forståelse af brugernes nye behov. Vi er helt med på udfordringen herfra - det er nærmest ligesom skærm-tossede medieforbrugere, der også efterspørger andet end papir. Det, der er så slående, er, at det faktisk er lykkedes BF-Oks at omstille produktionen, så den i dag udgør fem-syv procent af omsætningen i selve BF-Oks og endnu mere i søsterselskabet. Det, kan man da sige, er at disrupte disruptionen tilbage - endda med et millionoverskud i seneste regnskab. At det så er gjort i trods og i ønsket om en anden ageren i markedet og måske også med frygt for store konsekvenser, er interessant og måske lærerigt for flere af os. For når det kan lykkes på den måde at sælge planter som kød og det endda med succes, hvor langt kan man så nå med en mere proaktiv indstilling? For måske er selve kernen i forretningen ikke selve kødet fra dyr. Hvis kernen er at levere selve hovedingrediensen i måltidet, og forbrugerne vil have det fra planter, så skal der måske i stedet turbo på den del? Dét kan være læren til alle os andre, der måske fejlagtigt også tror, at kernen er noget andet - om det så er papiraviser eller kødbøffer. Eller andre ting, som de tossede kunder nu efterspørger, og gælder det ikke stadig, at kunderne stadig har ret? Også de vegetartossede af dem? I hvert fald er den sydfynske erhvervshistorie et klasseeksempel på udfordringerne, når forbrugerne flytter sig og man mere eller mindre velvilligt flytter med. Og ja, avisen ville gerne lave en historie om den succes. For alene den omstilling, som firmaet har præsteret indtil nu, er ret imponerende og inspirerende. Også for alle, der helst ønsker bøffer af rød kød.

Kultur For abonnenter

Krig og nye gæster påvirker hverdagen på Badehotellet: Sæson 7 balancerer fermt mellem feelgood og mere alvorsfulde takter

Annonce