Annonce
Langeland

Min mening: Tillykke til de unge!

Hanne Davidsen, sognepræst
Annonce

Hjertelig tillykke til alle, der nu endelig har afsluttet deres ungdomsuddannelse. Tillykke med, at I også fik lov til at fejre, at I bestod jeres eksaminer efter mange uger slid. Tillykke med, at I nu kan slappe af fra vurderingsræset en tid! Eller kan I – altså slippe for at blive bedømt og eksamineret? Næppe!

De sociale medier er en dræber på det punkt. Dagligt udsætter børn og unge sig selv for konstant pres. Det er ikke kun karakterræset, der presser og stresser, men nok så meget de andres blikke. Mors og fars blikke og alle de andre bekendtes, venners og Facebook-venners blikke og domme. Bliver vi anerkendt eller miskendt? Er vi gode nok?


At blive voksen er at finde et ståsted, hvor der er en nogenlunde harmonisk balance mellem et resonant og stabilt selv.

Hanne Davidsen


I filosofiske kredse taler man om resonante selv og stabile selv. Personer med et resonant selv er meget fleksible, lyttende, empatiske, flytbare, flydende OG sårbare. Personer med et stabilt selv er robuste, stærke, solide, hviler i sig selv OG er meget selvtilstrækkelige/egne.

Det har været udbredt at sige om det moderne menneske, at det er selvstændigt, autonomt, autentisk og uafhængigt. Udsættes det moderne menneske for nedture og krise, så søger man en coach eller psykolog og kommer på fode igen. Vi lever jo i en moderne oplyst tid og er uafhængige af autoriteter, og det forventes, at man kan stå på egne ben og klare sig. Problemer er til for at blive løst. Vanskeligheder håndteres.

Men nu viser det sig bare, at mange mennesker i dag ikke føler sig som stærke individer med grundfæstede identiteter. Selv dem, der fremstår sådan, er måske i virkeligheden under overfladen, sårbare og usikre. De stærke meninger og holdninger kan dække over forvirring og en ustabil identitet. Personer, der er meget flagrende og rodløse, kan netop fristes af sociale miljøer, hvor der findes entydige og klare holdninger og regler.

Meget tyder på, at ikke mindst ungdommen lider under en flydende identitet. Nu har det at være ung altid været svært, og som ung er man per definition på vej. Og det er både spændende og hårdt at forme sige selv og blive formet. Men det ser ud som om, ungdommen er mere under pres i vore dage. Følelserne bæres mere udenpå, og man er derfor mere udsat, mindre beskyttet.

Det resonante selv er åbent og svinger mellem et selvoptaget følelsesliv og et udadvendt medfølende socialt liv. Uden et beskyttende lag af nogenlunde faste værdier og selvrespekt kan det blive meget svært at klare kriser og finde en ny vej frem. De mange valg, som det selvstændige individ skal tage, er en ekstra byrde, som især tynger de unges skuldre. Ikke mindst hvis de voksne hilder de unge i den illusion, at alt er muligt, blot man vil.

At blive voksen er at finde et ståsted, hvor der er en nogenlunde harmonisk balance mellem et resonant og stabilt selv. Vi må nemlig nok indse, at vi ikke bare er én, men veksler mellem forskellige identiteter.

Det er med andre ord i orden indimellem at være den lille, den svage, medens man til andre tider kan være stærk og udholdende. Et totalt resonant selv kan risikere at nedbryde sig selv ved helt at flyde sammen med omverdenen og gå ned i en oversensitiv selvdestruktion. Et totalt autonomt individ risikerer at blive afstumpet, fordømmende og følelseskold.

Det er ikke nemt at finde den rette balance, og den bliver aldrig konstant. Vi er på hårdt arbejde hele livet, men det letter dog med alderen. Så, I skønne unge mennesker, fat mod!

Gå bare fremad! Lad jer ikke kue af de manglende likes. Godt nok er I kastet ud i verden; men der er også mange tråde, der binder jer til familie, venner og steder – måske vedkender I jer også nogle umistelige værdier, måske en tro, der bærer. Vær åben, men beskyt jer selv. Stå fast, men vær ikke selvtilstrækkelig.

Husk Søren Kierkegaards ord: Den, der ikke vover at miste fodfæstet et øjeblik, risikerer at miste sig selv (frit gengivet).

Måske kunne han sige sådan, fordi han faktisk troede sig båret, sådan helt grundlæggende.

Altså, fordi han havde fundet balancen mellem resonans og selvberoenhed.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce