x
Annonce
Læserbrev

Min Mening: Tag en social pause

Jeg har her i februar gjort noget vigtigt for mit mentale velbefindende: Taget en lang pause fra mit, og alle andre danskeres, foretrukne sociale medie – Facebook. Måske ikke noget stort spring for menneskeheden, og jeg kan nok ikke sælge filmrettighederne for nogen stor sum, men for mig en frisættende begivenhed, i al dens maskinstormer-agtige banalitet.

Jeg har været en del af produktet, Facebook sælger siden 2008, og jeg har – med nogen skam og undren at melde – i perioder brugt langt mere tid på fænomenet, end jeg bryder mig om at tænke på. Ikke at jeg bør føle nogen form for skam. For reklamemediet Facebook er jo netop designet til, at dets brugere SKAL spendere tid på det, og det helst i stride strømme. Snedig adfærdspsykologi indgår i Facebooks berømte algoritmer, der alene handler om at holde brugerne fast. Få dem til at ”engagere sig”, som det hedder på socialt mediesprog.

Nu tror jeg heldigvis på personligt ansvar, så jeg foretrækker at se mig selv som bruger af Facebook. Ellers var ”offer for” måske en mere nærliggende betegnelse.

Netop tidsforbruget, kombineret med stadigt mindre relevant indhold gjorde udslaget. Algoritmen er så viseligt indrettet, at den altid vil servere mere af det, den opdager, at man kan lide. Klik på kattevideoer fører til flere kattevideoer. Og har man, som jeg, en tendens til mest at klikke på nyhedsstof, fyldes ens feed ubønhørligt af alskens skræk og rædsel: Klimakriser, flygtningekriser, finansielle kriser, vold, trafikdrab – you name it. Og det i mængder, der hurtigt kan gøre selv den mest robuste sjæl ked af det.

Man bliver med andre ord stopfodret med negative historier og ender nemt med at tro, at verden vitterligt ser ud, som ens Facebook-feed beskriver den. Og man glemmer at lægge mærke til alt det gode, smukke og meningsfyldte, den virkelige verden omgiver os med.

Ideen var ellers god. Facebook startede som et bud på at forbinde alle med alle andre. Venner, familier, kollegaer kunne uafhængigt af tid og rum holde forbindelsen, let og uforpligtende. Men som med alt andet på nettet fulgte den ekstreme kommercialisering lige i hælene på den fine ide. Og over årene er Facebook endt som en noget skandaliseret, multi-milliard, global reklamemastodont. Adskillige historier om kriminel håndtering af brugerdata, påvirkning af demokratiske valg, skatteunddragelse, senatshøringer og EU-undersøgelser flyder tæt i mediets kølvand.

Og så er der det med indholdet. Facebook er stort set ukurateret, og hvem som helst kan påstå hvad som helst. Helt omkostningsfrit. Man kan endda blokere sine kritikere, så den version af virkeligheden, man ønsker at forkynde, står helt uimodsagt og skarpt. Med andre ord er Facebook et perfekt redskab til spredning af fake news, alle hånde konspirationsteorier og underlødige politiske holdninger. Et faktum mediet gennem årene ikke har haft den store lyst til at anerkende. Facebook har indtil videre vendt håndfladerne opad og nægtet at tage ansvar for det indhold, dets brugere lægger op. Tiderne skifter, og vi ser nu vage forsøg på at fjerne indhold i strid med ”fællesskabets” – altså Facebooks egne – regler.

Men det er for lidt og for sent. Vi er langt væk fra det sociale udgangspunkt, og tilbage er reklamer, ligegyldighed, og alt for lidt af det personlige indhold, man engang loggede på for at se, like og dele.

At vinke farvel til Facebook er på den baggrund nærliggende, men hvad sætter man i stedet for? Gode bud er historier, fordybelse og eftertanke leveret i form af litteratur, der efter sigende gør en til et mere empatisk menneske. Andre bud findes naturligvis. Hovedsagen er, at man tager kontrollen tilbage og retter sin tid og opmærksomhed mod verden omkring os.

Arkivfoto
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Klumme

Min Mening: Hvor går grænsen?

Leder For abonnenter

Fyns Amts Avis mener: Forståelsen for historien har aldrig været vigtigere

Ikke få gange er der refereret til 2. verdenskrig under den nuværende coronakrise. Både i forhold til storpolitik, folkeligt sammenhold og endda også helt ind i familiers fritidssysler og mådehold i madlavningen. For vi er en befolkning, der ikke på den måde er vant til så store indgribende kriser, og vi trænger som mennesker til at holde nuværende situation oppe imod noget, som giver perspektiv og forståelse. Netop i de kommende påskedage kan vi markere 80-året for besættelsen, og vi havde i den forbindelse her på avisen overvejet flere forskellige måder at markere både det og senere i maj selvfølgelig også 75-året for befrielsen. Vores iderige nyhedsredaktør Hans-Henrik Dyssel fik den ret gode ide simpelthen at lade historien fortælle sig selv - ved genoptrykke forsiderne fra den afgørende tid, både fra april 1940 og fra maj 1945. Takket være godt samarbejde med Svendborg Bibliotek er det lykkedes at både finde og affotografere forsiderne fra "Svendborg Avis", som vi hed dengang (og som vores ejerselskab jo i øvrigt fortsat hedder), og vi vælger nu at bringe dem i sin helhed på de udvalgte datoer, hvor aviserne har været intakte. Nogle dage er der ikke gemt en avis - andre dage er den måske ikke udkommet. Men vi har valgt at lægge en stor del af vores lokale historie u-redigeret frem. Her er håbet, at I så - kære abonnenter - vil tage med på rundtur tilbage i tiden. En rundtur, I selv foretager - og måske selv holder oppe imod den nuværende krise. Her kan I se, hvordan krisen - krigen - dengang udviklede sig lokalt. Hvordan reaktionerne var. Måden at udtrykke sig. Det lokale liv. Butikslivet. I det hele taget er det gennem de aldrende ord på de gulnede sider muligt at få en fornemmelse af, hvordan slægterne før os, kom igennem svære tider. De historiske forsider læses i papiravisen, i e-avisen og man kan på mobilen bruge QR-koden til at komme hurtigt ind til dagens gamle forsider. Og glæd jer: For ligesom den nuværende sundhedskrise klinger af på et tidspunkt, så gjorde krigen det jo også. På den måde kan man glæde sig til både at læse sig gennem optakt til besættelsen, gennemleve chokket og begyndelsen på 2. verdenskrig set her fra Sydfyn, og så også gennemleve de sidste dage af krigen frem mod 4. maj 1945. Vi håber, at I sætter pris på vores prioritering. Vi mener, det er afgørende med forståelse for historien i netop dette øjeklik. Og skulle man tvivl et kort øjeblik, så giver vi her det sidste ord til Winston Churchill: "Jo længere, du kan se tilbage, desto længere fremad ser du sandsynligvis." God læsning.

Annonce